Letkørt tysker

BMW har aldrig været producenter af billige køretøjer. Hverken når det drejer sig om biler eller motorcykler. Men nu har motorcykeldivisionen sendt noget nær er slagtilbud på banen. Prisskiltet siger 149.000 kroner for deres F800 S.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Instrumenterne er nemme og overskuelige.

Sammenligner man den med andre mærker som Suzuki, Yamaha eller Kawasaki kan de hverken konkurrere på prisen eller præstationerne. En Suzuki GSX-R med 98 hidsige heste koster således kun 110.000 kroner og Kawasaki Z 750 med 110 hk koster 115.000 kroner. Begge maskiner overgår i præstationerne BMW, men der er noget specielt over en BMW, og vil man have en sådan, er F800 S billig. Perfekt til sving Vi har testet den over to gange og begge gange slår det en, hvor civiliseret en motorcykel det er. Som på alle BMW's modeller er ergonomien perfekt og den er nemmere at håndtere end en knallert 45. Vægtfordelingen er perfekt og den kan bruges til snart sagt enhver lejlighed. Bykørsel foregår let og ubesværet og på landevejen har den fint overskud og rigtig sjovt bliver det, når vejen krøller. Kombinationen af præcis styring, en smal tank og en følelse af at sidde mere i maskinen end på, gør det til en fornøjelse at angribe svingene. Er man nybegynder og vel at mærke over den alder, hvor man er tvunget til at starte på en maskine med maksimalt 34 hk, så er BMW'en et oplagt valg. Mens mange af de andre cykler i mellemklassen har motorer, der er neddroslet, eksempelvis Kawasaki Z 750, som egentlig betjener sig af en Z 1000 motor, og derfor er bjørnestærk og omdrejningsvillig, er BMW's 85 hk paralleltwin motor, specielt designet til denne cykel. Og det kan mærkes. Den køres let og ubesværet ved lave omdrejninger og mens mange af de andre 600-800 ccm cykler i klassen topper rent momentmæssigt ved omkring 7000 o/min sker det allerede ved 5800 o/min på BMW'en, hvilket siger noget om filosofien bag cyklen. Ikke en racer For det er ikke nogen racer. Dertil mangler den det kick, i den sidste del af omdrejningsregisteret, der kan være skræmmende for nybegyndere, hvis de vover sig op på en japaner. Til gengæld har den så meget styrke i bunden, at det sådan set er ligegyldigt om man kører i 2. eller 3. gear rundt i byen. Den trækker solidt og fra bunden. Instrumenteringen er enkel og informativ. Udover et speedometer og en omdrejningstæller er der et digitalt display, der blandt oplyser om tiden tankindholdet og hvilket gear du kører i. Kraftoverførslen sker via et remtræk og sammen med resten af motorcyklen er det designet til at skabe mindst mulig bøvl for ejeren. Havde jeg 150.000 kroner og ønskede mig en hidsig motorcykel til fritidskørsel valgte jeg ikke BMW F800 S. Så var jeg nok mere lun på en Kawasaki NinjaZX-6R, der koster omkring 20.000 kroner mere. Var dagsordenen lange ture til Italien i sommerferien valgte jeg ubetinget Suzuki Bandit 1200, der koster 20.000 kroner mindre. Men har man som jeg et behov for ikke at begrænse mig til en enkelt ting, men ønsker både et hverdagskøretøj, en maskine man kan tage med på langtur og som kan æde sving, når drengerøven titter frem, så er F800 S en helstøbt maskine og et særdeles godt valg.