Letpension udvider direktion

} KØBENHAVN: Det fælles pensionsselskab for regionale og mindre banker, Letpension, har ansat Tina Dindorph som direktør. Hun vil sammen med adm. direktør Mikael Vest udgøre den fremtidige direktion i selskabet. Tina Dindorphs primære områder i Letpension bliver IT, økonomi, aktuariat og administration, mens Mikael Vests ansvarsområder omfatter strategi- og forretningsudvikling, salg, personaleudvikling og eksterne relationer. /ritzau/