Levebrøds- politik er tidens pest

Så kører polemikken om, hvad en folketingspolitiker kan og ikke kan tillade sig. Pia Christmas-Møller forlader som bekendt De Konservative for at lege løsgænger, og det bliver så Vivi Kier, der overtager.

Sundhedspolitik 8. december 2007 20:22

Så kører polemikken om, hvad en folketingspolitiker kan og ikke kan tillade sig. Pia Christmas-Møller forlader som bekendt De Konservative for at lege løsgænger, og det bliver så Vivi Kier, der overtager. Men hvad der måtte synes uheldigt for Vivi Kier er, at hun sammen med sin mand forpagter fem McDonald¿s-restauranter på Fyn, og derfor møder hun kritik fra bl.a. Levnedsmiddelstyrelsen, da hun ved overtagelse af Pia Christmas-Møllers post bliver sundhedsordfører. Det store spørgsmål er så, om man kan være sundhedsordfører for et parti med en nærmest hysterisk sundhedsprofilering og samtidig forpagte McDonald¿s-restauranter. Eller sagt på en anden måde: Kan man godt være politiker og almindeligt menneske på samme tid? Det er et interessant spørgsmål, for udviklingen i dansk politik går klart imod, at det ikke er muligt. Engang var landets ledere på én gang forfattere, bønner, smede og kartoffelavlere samtidig med, at de sad på tinge og var med til at bestemme landets love. I dag handler det mere om den politiske signalværdi, for arbejdet i Folketinget bliver éns arbejde: det er derigennem, man danner sin person, og man er ikke blot medlem af det styrende folketing, men også en del af et fuldtidsarbejdsliv, der kræver, at man også justerer sit øvrige liv ind derefter. Hvis man lader det være udgangspunktet for at sidde i Folketinget, så er svaret til spørgsmålet klart nej, for så ville man jo ikke kunne leve op til den politik, man skulle forestille at være repræsentant for. Og De Konservative vil være repræsentant for en hysterisk sundhedspolitik, og de vil gå så langt som til, at vi kan få flere små skattefiduser til firmaerne, hvis bare vi gider være sunde, som vi i øjeblikket ser det med firmaer, der kan trække nogle kroner fra i skat ved at sende deres medarbejdere ned i fitnesscentret eller, som det efter mediepres er blevet til, alle andre sportssteder. Det er klart, at støtter man op om sådan en politik, kan man ikke som topmoderne politiker samtidig have andele i en forretning, der har gjort amerikanere så sygeligt overvægtige, at der er kommet retssager ud af det. Men hele denne kultur er forkert. Vi ser det både på partisiden, hvor Venstre i 2001 smed hele sit liberale værdigrundlag ad Pommern til og adopterede socialdemokratiske principper for at få magt, og på personplan, hvor det udmønter sig i forkastelig levebrødspolitik. Denne levebrødspolitik, hvor de magtbegærlige stræbere af nogle politikere, justerer sine holdninger ind på det, som partiet dikterer, bare for at få en ministerpost, og derefter sørger for at overpolitiserer samfundet med ligegyldige love, der kaster pest over tilværelsen som frit menneske. For det er dét politik handler om i Danmark i dag. Det er en topstyret politik, hvor det i sidste ende er partitoppen, der bestemmer om man har stræbt nok i den rigtige retning til at få sine ¿five minutes of fame and glory¿. Og hvis Vivi Kier vil have sine fem minutters berømmelse uforstyrret, så trækker hun sig ud af de forpagtninger og hendes mand med, for sådan er vilkårene, sådan er spillet, og det er langt fra værdige vilkår for et demokrati. Ganske vist siger grundloven, at en politiker i Folketinget skal handle udelukkende ud fra sin egen overbevisning, men denne grundlæggende borgerlige rettighed er, som det er tilfældet med mange andre, i dag ikke just fremtrædende. [ Daniel Kristian Ortved Petersen, Markedsvej 8, Skørping, er elev i 3.g på Aalborg Katedralskole og medlem af Liberaliserne - Frihed og Velstand. E-mail: semigfar@msn.com

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...