Levede de mon lykkeligt?

FOGH-SAMFUND:Statsministeren sad på sit kontor og kikkede sig veltilpas omkring. Han var lige blevet valgt igen til at være statsminister. Han smilede for sig selv, da han tænkte på, hvor smart det havde lydt i fjernsynet, da en af hans ministre havde sagt: ”Vi kan købe hele verden”! Det var rigtig godt sagt. Da det gik så godt i landet, men mest fordi han havde fået flest stemmer, var statsministeren i rigtig godt humør – og han syntes, at nogle af menneskene skulle have en belønning. Det blev så bestemt, at alle i landet skulle måles og vejes. Og det blev bestemt, at alle med meget brede skuldre skulle have 10 milliarder kroner til deling. Men alle andre end de bredskuldrede skulle jo også have noget. For det var han kommet til at love inden han blev genvalgt. ”Jeg må lære at passe bedre på, hvad jeg siger”, tænkte han. Heldigvis var det, han havde lovet, noget kommunerne i hans land havde ansvaret for, syntes han. De skulle sørge for at lave en ”kvalitetsreform” (Det var et ord, han var meget stolt over at have fundet på) – så nu ville han give dem besked på at komme i gang. Derfor bad han sin finansminister om at sige til kommunerne, at de bare kunne ”rationalisere” for en milliard, for så kunne de få repareret skolerne og alle ældre kunne komme en tur i bad. Så nu regnede han med, at alle var glade. Han var i hvert fald selv meget glad, og det samme var alle dem i landet, som havde brede skuldre. Levede de mon lykkeligt til deres dages ende?