Levende lys skyld i voldsom brand i Mariager

Politiet har nu fundet årsagen til den voldsomme brand i Mariager, der tilbage i december kostede et kærestepar livet

Line Lykkegaard Skou
En 49-årig mand og hans 29-årige samlever overlevede ikke skaderne efter en brand på Fuglsang i Mariager. Arkivfoto: Jan Pedersen
Ildebrand 16. marts 2018 16:04 - Opdateret 16. marts 2018 16:18

MARIAGER: Det var en juledekoration med levende lys, der julemorgen sidste år forårsagede den voldsomme brand i en lejlighed på Fuglsang i Mariager, hvor et kærestepar mistede livet.

Det oplyser politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi.

Parret - en 29-årig kvinde og en 49-årig mand - var på besøg hos mandens 69-årige mor, da branden brød ud omkring klokken 04.30 julemorgen.

Mens den 69-årige kvinde formåede at redde sig ud af lejligheden, blev hendes søn og dennes fundet livløse af brandvæsnet.

Den 49-årige mand døde samme morgen, mens hans 29-årige kæreste døde få timer senere af røgskader.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...