LHK blev årets børnehåndboldklub

Løgstør 1. april 2003 08:00

LØGSTØR: Løgstør Håndboldklub er den bedste børnehåndklub i kreds 2. Klubben er derfor netop blev udnævnt til årets børnehåndboldklub i kredsen. Spændingen om årets børnehåndbolklub blev udløst på generalforsamlingen i kreds 2, hvor Helle Larsen fra kredsen sagde, at valget var faldet på Løgstør Håndboldklub, fordi klubben satser på både bredde og elite. - Klubben deltager i kredsens aktiviteter og deltager i turnering for alle hold og deltager endvidere i diverse stævner, hvor nogle oplever det store at være stjerne på holdet. - Klubben har et ungdomsudvalg, hvor der er kamp om at få sæde i. Udvalget står for diverse afslutninger, ugens ungdomskamp med speaker samt ture og andre aktiviter, sagde Helle Larsen. Hun påpegede, at samarbejdet med forældrene fungerer ligeledes godt og sæsonen indledes med et møde med trænere/holdledere og målsætninger, tanker og ideer blivet drøftet på dette møde. Møderne har altid deltagelse af en repræsentant fra ungdomsudvalget. Videre i begrundelsen lød det, at klubben er særdeles villig til at sende trænerne på kursus, hvilket mange har benyttet sig af. Ud over alt dette bruger klubben også de nødvendige midler på afdelingen til indkøb af forskellige rekvisitter til holdene. Endvidere har klubben en god kontakt til pressen, der altid er villig til at skrive om de unge spillere. Desuden har alle mulighed for at komme til orde på klubens hjemmeside med hvad der rører sig i afdelingen. På klubbens vegne modtog Carsten Nielsen det synlige bevis på udnævnelsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...