Herning

Liberal Alliance takker ja til regeringsforhandlinger

Med åbent og positivt sind går Liberal Alliance til regeringsdrøftelser. Men ikke uden betingelser

Anders Samuelsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016

Anders Samuelsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016

HERNING:Liberal Alliance er klar til at indgå i en ny borgerlig regering - men kun på visse betingelser, lyder det fra Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, på Facebook.

Han skriver i en opdatering, at han har takket ja til statsministerens invitationen om at træde ind i regeringen.

- Liberal Alliance går kun i regering, hvis vi kan blive enige om et positivt, ambitiøst, borgerligt-liberalt regeringsgrundlag, der tegner en vej frem for Danmark,

- Det arbejde går vi nu i gang med. Med et åbent og positivt sind, skriver Anders Samuelsen, der ikke uddyber nærmere, hvad et sådant regeringsgrundlag konkret skal gå ud på.

Anders Samuelsen har i forbindelse med forhandlingerne om en økonomisk 2025-plan stået stejlt på, at Liberal Alliance vil vælte regeringen, hvis ikke topskatten bliver lettet med fem procentpoint inden nytår.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.