EMNER

Liberal holdning har sin pris

Så er det uge 40 igen. Siden 1990 har årets uge 40 været den uge, som Sundhedsstyrelsen har udpeget til at være ugen, hvor det er i orden at snakke om alkohol, hvis man altså har lyst til det!

Overskriften på dette års kampagne er ¿For meget alkohol sætter sine spor¿. Og det må man jo sige passer. Nogle af de mere konkrete er de 12 mia. kroner årligt det koster Danmark, at vi drikker som vi gør. Et andet spor, alkohol sætter, er de 3000 årlige dødsfald, hvor den direkte dødsårsag er for megen alkohol. Vi er nogle, der synes, at alkohol er et spændende emne at beskæftige sig med, fordi * det involverer os alle ¿ positivt og/eller negativt * det handler både om historie, kultur og sundhed * og så er det et emne, alle har en mening om. Der er nogle interessante paradokser omkring danskernes forhold til alkohol. Det ser ud, som om vores kultur er et blandingsprodukt af en nordisk beruselsesadfærd, hvor man drikker for virkningens skyld, og en sydeuropæisk kultur, hvor det at drikke alkohol indgår som noget dagligt og almindeligt, løsrevet fra ritualer og anledninger. Så på den måde er der mange situationer, hvor det er ok at drikke og derfor forståeligt, at genstandene hurtigt kan løbe op, når de løber ned. Sammenlignet med andre europæiske landes alkoholforbrug ligger Danmark i midten: nogle drikker mere, andre mindre end vi gør. Det er så almindeligt at drikke alkohol i Danmark, at de, der ikke drikker, ofte oplever, at de skal begrunde, hvorfor de ikke gør det. Det er ikke alle grunde, der er lige acceptable for omgivelserne, men at være gravid eller at skulle køre bil er som regel forklaringer, flertallet kan acceptere. Vi taler meget om alkohol, og alle aviser og blade har jævnligt artikler om nye og anbefalelsesværdige alkoholprodukter. Alkoholreklamerne fylder også godt i mediebilledet. Når talen falder på alkohol, kan man opleve voksne mænd regrediere til fnisende pubertetsdrenge, som om det er noget frækt og forbudt, de snakker om, noget der udelukkende er forbundet med muntre oplevelser. At fortælle andre, at man aldrig har prøvet at være fuld, er nærmest pinligt, og man bliver betragtet som en kedelig personage, der aldrig virkelig har moret sig. For det kan man jo kun, når man har drukket alkohol ifølge mundheldet: ¿man kan godt more sig uden alkohol, men det bliver også derefter¿. Alt i alt kan man sige, at vi er et samfund, hvor alkohol fylder meget både i direkte og overført betydning, og hvor det at beruse sig er fuldt ud accepteret. I den sammenhæng er det underligt, at vi bliver stumme og lukkede, når talen falder på nogle af de mange tusinde her i landet, der ikke kan styre deres forbrug, ¿fulder rundt¿ og laver skandaler. Vi synes, det er så pinligt, når de fulde kvajer sig. Nogle enkelte branderter kan vi godt bære over med, men når de samme bliver ved med at dumme sig, når parforholdet går i stykker, arbejdet hænger i en tynd snor, børnene mistrives, helbredet er miserabelt, så er det bare for meget, og vi synes, de må se at få taget sig sammen. Men hvem skal fortælle dem det? Skal vi overhovedet blande os i andres liv? Er det ikke deres egen sag om de vil ¿gå i hundene¿? Det er et emne, som det simpelthen er ubehageligt og tabuiseret at snakke om. Man kan jo risikere, at de benægter, bliver sure, kede af det eller voldsomme, anklager ¿budbringeren¿ for at være ligeså eller mere fordrukken end de er osv. Og for øvrigt: Hvad kan man overhovedet gøre ved det? Er der en behandling, og hvis ja, hjælper den overhovedet? Så i stedet for at snakke om vi voksne og vores måde at drikke alkohol på, vil vi meget hellere snakke om de unge. For det er da bekymrende, som de drikker. Og hvor har de det mon fra? Vi overser det faktum, at i forhold til børnene og de unge,¿er det ikke det, vi siger, men det vi gør¿ de bider mærke i og efterligner. Fra de er ganske små, registrerer de, hvad alkohol er, og hvordan det kan bruges. De bliver ¿flasket op¿ med at se alkohol som en integreret del af de voksnes liv, hvor rigtig mange situationer kræver ¿en lille en¿. Og når de selv når til skelsår og alder, er de allerede godt integrerede i den danske alkoholkultur. ¿De voksne kan godt lide at drikke fordi, så synes de ikke, verden er som den er¿. (Miki, 10 år) ¿Når man drikker, bliver hjernen skør, og så går den ud¿. (Jacob, 8 år) Vi har vanskeligt ved at forstå, hvor vigtige vi voksne er som normsættere og kulturformidlere ¿ også i forhold til de kommende generationers brug af alkohol. Vi har også vanskeligt ved at forstå, at der er en sammenhæng mellem liberale holdninger til alkohol, et stort forbrug i en befolkning og misbrugs- og afhængighedsproblemer. Det hænger sammen, og der er en flydende overgang mellem det ene og det andet. Hvornår man bevæger sig over denne flydende grænse er vanskeligt for den enkelte at indse, og ligeså vanskeligt for omgivelserne at gøre opmærksom på. [ Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele sit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Har indtil i fredags arbejdet som alkohol- og narkotikakonsulent og afdelingsleder for Foldbjergcentret under Region Nordjylland.