Libyen beskylder Frankrig for at blokere Lockerbieaftale

LONDON:Libyens ambassadør i Storbritannien bekræftede i går, at der var indgået en aftale om at udbetale erstatning til ofrene for Lockerbie-bomben i 1988. Han sagde videre, at Frankrig har truet med at modsætte sig ophævelsen af FN’s sanktioner mod Libyen, hvilket er helt afgørende for aftalen. Den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, ringede til sin libyske kollega, Abdel Rahman Chalgam, onsdag og truede med, at Frankrig ville blokere for ophævelsen, hvis ikke Frankrig modtog kompensation i UTA-affæren, sagde ambassadør Mohammed al-Zouai. Frankrig henviser til en eksplosion i 1989 over Niger i et fly fra det franske flyselskab UTA. De 170 ombordværende blev alle dræbt. - Vi er nået frem til en aftale (med Lockerbie-ofrenes pårørende), og ifølge planen udbetaler vi pengene fredag, og så ville sanktionerne blive hævet mandag eller tirsdag. Men den franske trussel vil blokere for udbetalingen af pengene, sagde ambassadøren i går. Tidligere i går havde advokater, der repræsenterer de efterladte, sagt, at Libyen har underskrevet en aftale, der baner vejen for en samlet erstatning på omkring 2,7 milliarder dollar (godt 17,5 milliarder danske kroner). Ifølge aftalen betaler Libyen hver af familierne 10 millioner dollar (cirka 65 millioner danske kroner) i rater, samtidig som USA og FN’s sanktioner hæves, og Libyen slettes fra USA’s liste over lande, der betragtes som ”statssponsorer af terrorisme.” Den 21. december 1988 eksploderede og styrtede en Boeing 747 jumbojet fra det amerikanske selskab Pan Am over Lockerbie i det sydvestlige Skotland. Flyet var kort forinden lettet fra London på vej mod New York. Alle 259 ombordværende blev dræbt ved styrtet og 11 på jorden. I januar 2001 dømte en skotsk ret, der af politiske årsager var sat i Holland, Abdel Basset Ali al-Megrahi til fængsel på livstid. Han var den ene af to libyske agenter, der var blevet tiltalt for bombeangrebet. /ritzau/AFP