Libyen erkender skyld for Lockerbie-bombe

Libyen harsent fredag afleveret et brev til FN, hvori landet erkender skylden for bombeattentatet i 1988 mod et Pan Am-passagerfly over Lockerbie i Skotland.

NEW YORK: Libyen harsent fredag afleveret et brev til FN, hvori landet erkender skylden for bombeattentatet i 1988 mod et Pan Am-passagerfly over Lockerbie i Skotland. Det sagde Storbritanniens FN-ambassadør, Emyr Jones Parry. Brevet blev overdraget efter flere års forhandlinger med de efterladte til de 270 dødsofre ved aktionen. Det blev modtaget af den nuværende formand for FN's Sikkerhedsråd, Mikhail Wehbe, som er Syriens FN-ambassadør. Tidligere på ugen tilbød Libyen ifølge amerikanske embedsmænd at betale i alt 2,7 milliarder dollar (17,8 milliarder kroner) i erstatning til de pårørende. Indrømmelserne fra libysk side fik tidligt lørdag Storbritannien til at bebude et resolutionsforslag i Sikkerhedsrådet om at ophæve FN-sanktionerne mod Libyen. Det Hvide Hus meddelte, at det ikke vil modsætte sig en fjernelse af FN-sanktionerne, men at det vil opretholde egne sanktioner mod Libyen i fuldt omfang, indtil bekymringer om libyske menneskerettighedsovertrædelser og påståede forsøg på at udvikle masseødelæggelsesvåben er bortvejret. I brevet til FN fordømmer Libyen terrorisme og lover samarbejde om opklaringen af Lockerbie-sagen. Desuden hedder det, at Libyens centralbank får besked på at betale erstatning til de pårørende til ofrene. Den 21. december 1988 eksploderede og styrtede en Boeing 747-jumbojet fra det amerikanske selskab Pan Am ned over Lockerbie i det sydvestlige Skotland. Flyet, som var på ruteflyvning 103, var kort forinden lettet fra London på vej mod New York. Alle 259 ombordværende blev dræbt ved styrtet. Hertil kom 11 på jorden. En britisk viceudenrigsminister, Denis MacShane, udtalte i en erklæring, at den britiske FN-ambassadør "vil fremlægge et resolutionsudkast herom (om ophævelsen af sanktionerne, red.) snarest". MacShane oplyste endvidere i erklæringen: - Libyen har påtaget sig skylden for denne uhyrlighed. Samtidig har det accepteret at betale en betydelig erstatning til de pårørende til dem, der blev myrdet. - Det har givet afkald på terrorisme og har godtaget at samarbejde om en yderligere Lockerbie-efterforskning. - Ved at gøre dette har Libyen opfyldt alle udestående krav fra FN's Sikkerhedsråd vedrørende Lockerbie. Vi støtter derfor en ophævelse af FN-sanktionerne. Frankrig har truet med at nedlægge veto mod en Libyen-resolution i Sikkerhedsrådet, medmindre Libyen forhøjer erstatningen til familierne til 170 mennesker, som blev dræbt af en bombe i et fransk UTA-fly over Niger i 1989. Libyske agenter blev også sat i forbindelse med dette attentat. UTA-familierne må nøjes med at dele en kompensation på 33 millioner dollar (218 millioner kroner) i denne sag. Det Hvide Hus' talsmand, Scott McClellan, sagde tidligt lørdag i en erklæring: - USA vil øge sine bestræbelser på at gøre en ende på truende elementer i Libyens opførsel, og USA's tosidede sanktioner vil fortsætte for fuld kraft, indtil Libyen imødekommer disse bekymringer Men Det Hvide Hus vil ikke modsætte sig, at FN's sanktioner mod Libyen på grund af landets rolle i Lockerbie-angrebet ophæves. Sanktionerne har været suspenderet siden 1999 - og med indrømmelsen i brevet er der banet vej for, at de helt kan fjernes. I januar 2001 dømte en skotsk ret, der af politiske årsager var sat i Holland, Abdel Basset Ali al-Megrahi til fængsel på livstid. Han var den ene af to libyske agenter, der var blevet tiltalt for bombeangrebet. /ritzau/AFP