Licensbetalt lamperøg

Var emnet ikke så tragisk, kunne det have været ret underholdende at overvære Tordenskjolds soldater føre krig imod Israel i dette udmærkede dagblads spalter, hvor en lille håndfuld læserbrevsproducenter med alskens retorisk ammunition har forsøgt at ramme enhver, som stilfærdigt har insisteret på at forstå den mellemøstlige konflikt i en større kontekst.

Af Niels V. Skipper Petersen Nejstbrinken 105, 9850 Hirtshals www.logbogen.blogspot.com skipperpetersen@vip.cybercity.dk DR/ISRAEL: Var emnet ikke så tragisk, kunne det have været ret underholdende at overvære Tordenskjolds soldater føre krig imod Israel i dette udmærkede dagblads spalter, hvor en lille håndfuld læserbrevsproducenter med alskens retorisk ammunition har forsøgt at ramme enhver, som stilfærdigt har insisteret på at forstå den mellemøstlige konflikt i en større kontekst. Som oftest har disse storskrydende lejesoldater i den fromme sags tjeneste dog fået skudt sig selv i begge fødder, før deres opponenter har fået besvaret beskydningen. Derfor kan man heldigvis heller ikke tage deres stridbare eskapader alvorligt. Anderledes problematisk er det imidlertid, når bosserne i Danmarks Radio misbruger deres monstrøse magt til at lukke munden på ellers begavede og nuancerede journalister. Senest skete det, da Adam Holm for et par uger siden lod offentliggøre en fremragende kronik, hvor han sagligt og velargumenteret fik bragt lige præcis nogle hårdt tiltrængte nuancer ind i debatten om Israels krig imod Hamas i Gaza. Blandt meget andet fik Adam Holm påpeget, hvorledes lederne i Hamas fortsat lader deres politiske dagsorden definere af terrororganisationens uhyrlige Charter fra 1988, som udtrykkeligt erklærer, at palæstinensernes kamp først slutter, når Israel er udslettet og islams grønne fane vajer over Palæstina fra Det Døde Hav til Middelhavet. Altså endelig en journalist, som turde gå imod de massive fordomme, der dominerer blandt store dele af den europæiske venstrefløj og ulykkeligvis langt ind i Adam Holms egen stand af farisæiske mikrofonholdere og forvirrede vinkelskrivere. Aldrig så snart var kronikken imidlertid offentliggjort, før Adam Holm ikke overraskende måtte stå skoleret foran sin rasende chef Olav Skaaning Andersen. Den formastelige journalists utilgivelige fejltrin var såmænd, at han havde fået trykt kronikken med angivelse af sin profession og især sit ansættelsesforhold. Det sidste må han nemlig ikke ifølge kontrakten med DR. Hvad problemet så skulle være i den sammenhæng? At dette punkt åbenbart ikke gælder for de ansatte, som deler bossernes sorthvide verdensbillede. Det findes der flere eksempler på. Således havde ledelsen i DR efter alt at dømme intet at udsætte på Connie Hedegaards faste klumme i Politiken, mens hun var vært på "Deadline". Kunne det måske have noget at gøre med, at den veltalende mediedarling, som kun er konservativ light og dermed nok lidt lettere fordøjelig for chefernes sarte maver, dengang brugte masser af spalteplads på at skose statsministeren? Det kunne se sådan ud, da ingen som nævnt på det tidspunkt løftede et øjenbryn. Eller hvad med Adam Holms kollega Niels Lindvig? Denne politisk korrekte journalist kunne sidste år for åbne mikrofoner på DR 1 og nogle forhåbentlig måbende lyttere bifalde den venezuelanske despot og venstrepopulist Hugo Chavez, da sidstnævnte uden videre demokratiske dikkedarer lukkede en kritisk fjernsynskanal. Ligesom den gode Niels Lindvig uden påtale slap af sted med at postulere, at Fidel Castro skam ikke kan betragtes som diktator. Som et besindigt hoved har gjort opmærksom på andetsteds, var det måske på tide, at DR tager konsekvensen og glemmer alt om det hovedløse forsøg på at levere objektiv journalistik. Den slags er intet andet end licensbetalt lamperøg og hykleri af værste skuffe. Gode journalister kan tilstræbe objektivitet, men de kan aldrig være hundrede procent neutrale. Der ligger altid et skøn og en vurdering bag ethvert valg og enhver prioritering. Dermed ville DR samtidig slippe for at skulle hykle total objektivitet, hvor den ikke findes. Lederne ville tillige slippe for at skulle irettesætte dygtige medarbejdere. Oven i købet ville seerne og lytterne få langt bedre programmer.