Licitation på handicapboliger

Vesthimmerland laver 30 handicapboliger i Løgstør

Lasse Damsgaard
De 30 boliger skal ligge på Frederik den Syvendes Allé i Løgstør - mellem det beskyttede værksted og Løgstør Brevdueforenings klubhus. arkivfoto: grete dahl
Handicappede 28. december 2007 09:24

LØGSTØR: Vesthimmerlands Kommune gør nu klar til offentlig licitation på opførelsen af 30 nye handicapboliger på Vestervang i Løgstør. Byggeriet omfatter hele 2415 kvadratmeter - fem fritliggende leve-bo-miljøer med tilhørende fællesboligarealer. Fra fredag 4. januar kan licitationsmaterialet rekvireres hos Østergaard Arkitekter ApS, Hasserisvej 15, Aalborg, og licitationen finder sted onsdag 30. januar. For næsten halvandet år siden sagde politikerne i den nye storkommune ja til et forslag fra sundhedsforvaltningen om byggeriet af de 30 nye handicapboliger i Løgstør, der forventes at koste i omegnen af 50 mio. kr. Byggeriet skal rumme de 14 udviklingshæmmede fra Pensionatet på Norgesvej i Løgstør, syv beboere i to bofællesskaber i Løgstør og tre unge på en ungdomshøjskole i Nørresundby. De kan alle se frem til langt bedre boforhold en tilfældet er i dag. Udover plads til disse beboere, så bliver der ekstra seks boliger. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende fredag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...