Licitation på skole i Sæby

Tværpolitisk styregruppe har sagt ja.

Den tværfaglige politiske styregruppe vedrørende skolestruktur har godkendt licitationsmaterialet til renovering af Sæby Skole. Sæby skole skal fremover modtage nogle af eleverne fra det gamle Volstrup-distrikt. Det er baggrunden for, at kommunen vil renovere og udbygge for godt fem millioner kroner. Det beløb er uden inventar og andre omkostninger. Der er ikke lavet endelig tidsplan for byggeriet, men det ventes, at det hele er klar til 1. januar. Det er meningen, at der skal bygges en helt ny administrationsbygning på cirka 260 kvadratmeter. I de nuværende administrationskontorer indrettes nye klasseværelser, og skolen ønsker også et fagligt uderum til natur/teknik. toen