Lidenskabelig jobannonce søges

Der er ganske gået café latte i danske jobannoncer - arbejdsopgaver, arbejdstid og krav til uddannelse er på vej ud - ind kommer i stedet følelser og selviscenesættelse

Jobannoncen fra Danfoss er én af en serie på 10, der alle har det til fælles, at de kombinerer image- og jobannoncer.
Litteratur 11. marts 2007 05:00

“Det er en hed sommerdag, hvor luftfugtigheden får enhver skjorte, Versace eller Prada, til at klæbe tæt til kroppen. Du haster over Madison Avenue. I næste nu befinder du dig på en café i hjertet af metropolens pulserende virvar af pangfarver og menneskemylder. Afslappet indtager du det perfekte miks af mokka og dampet mælk med et anstrøg af chokolade. I undergrunden på vej mod Financial Center bemærker du, hvordan millioner af mennesker ubesværet bevæger sig fra sted til sted. Metroen, der kører på sekundet, skydedørene, der tilsyneladende lukker sig selv op og i, og airconditionen, der får din skjorte til atter at slippe sit tag fra din krop. Du fryder dig over, hvor let alting er, når teknikken ikke svigter”. Alt det, du indtil nu har læst, er ikke indledningen til en postmoderne novelle, men derimod begyndelsen på en jobannonce fra Danfoss. Eksemplet taler direkte til læseren og placerer ham eller hende i en moderne storby, hvor tempo, design og livsstil er i fokus. Det selvbevidste individ og hans globale iscenesættelse har hovedrollen, mens beskrivelsen og indholdet i de ledige job kan findes nærmere beskrevet i en net-reference, der kort nævnes i teksten. De tekniske kompetencer er altså sat i anden række og optræder ikke direkte i selve annoncen. Ansøgeren, det postmoderne menneske, er konstant i fokus. Han/hun er hovedpersonen i en moderne, global historie, der kan realiseres inden for Danfoss’ rammer. Danfoss-eksemplet, stammer fra bogen “Ord der brander”, som lektor Birgitte Norlyk fra Syddansk Universitet har været med til at skrive. Hun mener, at jobannoncer ikke længere udelukkende handler om virksomheden og virksomhedens krav. De er ikke længere en monolog fra virksomhed til ansøger, men en dialog mellem virksomheden og den ønskede ansøger. - Begge parter stiller krav til hinanden, og begge parter er til stede i den nye type af jobannonce, der skal brande både virksomhed og ansøger. Årsagen er, at tidens fokus på branding og selvfremstilling er ved at slå igennem også på markedet for jobannoncer. Det at profilere og brande såvel virksomhed som ansøger bliver kommunikationens vigtigste formål. Nu handler annoncen ikke længere kun om de nødvendige tekniske kvalifikationer, men om virksomheden og den rigtige ansøger som personer i den samme, fælles historie, forklarer Birgitte Norlyk, som forklarer, at der på godt dansk er gået caffe latte i danske jobannoncer. I praksis betyder det, at jobannoncens form nytænkes, og visuelle elementer opprioriteres. Sproget skal ikke længere blot være beskrivende og sagligt og redegøre for jobbets tekniske og faglige kompetencekrav. - Jobannoncen skal kunne opstille en historie, som læseren - eller den rigtige ansøger - kan digte sig ind i og spejle sig i, forklarer Birgitte Norlyk, som er Ph.d. i virksomhedskommunikation og forsker i såkaldt interkulturel kommunikation samt samspillet mellem organisationskultur og -kommunikation. - Listen over ansøgerens nødvendige faglige kvalifikationer nedprioriteres. Den fanger alligevel ikke læseren, og den profilerer ikke virksomheden tilstrækkeligt. Individet, læseren, vil se sig selv i centrum, og individet vil bekræftes og brandes i en attraktiv rolle. Derfor kommer sproglige kompetencer fra det litterære univers i spil i den type jobannonce. Kreativt og originalt sprogbrug, @NormalParagraphStyle:stilistisk fingerfærdighed og evnen til at samtænke tekst og billede bliver de vigtige ingredienser, når virksomhedens kommunikation målrettes individet og individets behov for selviscenesættelse, siger Birgitte Norlyk. Store, små, offentlige @NormalParagraphStyle:Den nye udvikling inden for jobannoncer ses tydeligst i jobannoncer fra de store virksomheder, for eksempel Danfoss, Dansk Supermarked Gruppen og Fakta. På Danfoss, hvor det indledende eksempel var fra, arbejder man meget bevidst med at nytænke virksomhedens jobannoncer, der tager form som en serie af portrætter eller personhistorier, der samtidig brander virksomhedens værdier. Finn Märcher, Brand Manager hos Danfoss, fremhæver, at den nye serie af portrætbaserede jobannoncer indgår som en vigtig del af image-plejen hos Danfoss. Traditionelle teksttyper som imagebrochurer og jobannoncer smelter sammen, da virksomhedens kerneværdier skal afspejles i samtlige virksomhedstekster. Den type jobannonce, som Danfoss-eksemplet illustrerer, adskiller sig markant fra den klassiske og mere konservative jobannonce, der er målrettet mod andre grupper end designere og kommende verdensborgere. Klassisk model Annoncer fra den offentlige sektor, og særlig annoncer, der refererer til fagspecifikke, administrative funktioner af forskellig natur, benytter sig stadig af den klassiske, fagrelaterede model for jobannoncer. De holder sig til en etableret sprogkode, som fagfæller kan genkende og identificere sig med. Følgende eksempel fra et af de tidligere amter betjener sig af såkaldt “djøf-speak”, det professionssprog, der kendetegner juristers og økonomers faglige kode: “Budgetkontoret består af 12 medarbejdere. Kontorets opgaver er at udarbejde amtets budget og årsberetning, herunder udarbejde budgetoplæg for de enkelte udvalg, udarbejde oplæg til amtets overordnede økonomistyring samt forberede de enkelte udvalgs sager med økonomisk indhold til forelæggelse for direktionen, de stående udvalg samt økonomiudvalg og amtsrådet. Herudover kan analyseopgaver af mere tværgående karakter inden for amtets overordnede økonomi komme på tale”. Det er vigtigt at bemærke, at Birgitte Norlyk ikke mener, at denne annonce er “dårlig” eller “gammeldags” - den iscenesætter blot et andet univers og en anden fagkultur med andre værdier og andre måder at bruge sproget på, end vi så i Danfoss-eksemplet. Dog mener hun, at både små virksomheder og det offentlige på sigt bliver nødt til professionalisere rekrutteringen og komme ind i kampen, hvis de vil blive ved med at tiltrække den gode arbejdskraft. Målrettet - I sin form kan budgetkontorets annonce være præcis lige så målrettet mod sin specifikke faggruppe som den postmoderne Danfoss-annonce. Men når det gælder bredere grupper som lærere, sygeplejersker og hjemmehjælpere, skal der noget andet til, hvis man på sigt skal kunne tiltrække ansøgere til disse fag, vurderer Birgitte Norlyk. - Man skal ikke til at lave verdensborger-café-latte-annoncer for at tiltrække hjemmehjælpere. Det ville klinge hult og heller ikke virke. Men man kunne sagtens lave gode, fortællende annoncer med afsæt i andre værdier, mener Birgitte Norlyk. Hun ser det faktisk som en stor mulighed for det offentlige - hvis de altså tør tage fat. - Hvad vil du helst: Hjælpe et menneske til en værdig død, eller eje en rød sportsvogn? Annoncer a la disse vil iscenesætte ansøgeren i nogle værdier, som der stadig er mange mennesker, der finder vigtigere end det smarte designerliv. På sigt vil det faktisk kunne tilføre lavstatus job i det offentlige mere anseelse, hvis de blev italesat på denne måde, vurderer Birgitte Norlyk. Hun er så mere skeptisk overfor, om man i det offentlige er parat til at lave den slags annoncer. En anden gruppe, som potentielt kunne gå hen og få det svært, er de små og mellemstore virksomheder. - At arbejde med denne slags annoncer kræver typisk en stor specialviden om for eksempel sproglige virkemidler og sammenhæng til virksomhedens øvrige strategier, en viden som mange mindre virksomheder slet ikke har i huset, og som de måske heller ikke har råd til at købe sig til. Men en øget professionalisering er formentlig den eneste vej frem, hvis de vil blive ved med at kunne tiltrække ansøgere på et arbejdsmarked med fuld beskæftigelse, vurderer Birgitte Norlyk. Din egen fjende @NormalParagraphStyle:Selvom de drømme, der luftes i annoncer af denne type, selvfølgelig kan blive for luftige, så er det ifølge Birgitte Norlyk ikke udelukkende virksomhedens ansvar, men også ansøgerens, hvis der opstår misforståelser og skuffede forventninger. - Flere og flere job har rent faktisk så hurtigt ændrede kompetencekrav, at en annonce, der signalerer hurtige forandringer, kan være langt mere rammende end en konkret oplistning af de præcise kompetencer, der er brug for i dag, da det kan være nogle helt andre om to år. Så jeg mener ikke, at man kan sige, at virksomhederne “lokker” med noget forkert. Det er jo ansøgeren, som selv gerne vil se sig selv i en rolle som for eksempel smart globetrotter. Virksomhederne har efter min mening ikke noget valg - de er i stigende grad nødt til at lave annoncer, som ansøgeren kan spejle sig i. Hvis ansøgeren drømmer lidt for urealistisk, så må virksomhederne sortere til selve samtalen. Men de er nødt til først at få folk til at søge, siger Birgitte Norlyk. [ Holm og Norlyk: “Ord der brander” (Handelshøjskolens Forlag).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...