EMNER

Lidt billigere fjernvarme i Brovst

BROVST:Forbrugerne under Brovst Fjernvarme kan glæde sig over billigere varme i det ny regnskabsår. Der er dog tale om en beskeden prisnedsættelse, som for en typisk parcelhus bliver omkring 200 kr. om året. Varmeprisen sættes ned fra 410 kr. pr. MWh til 400 kr. pr. MWh. - En beskeden reduktion, men sammenholdt med flere år uden stigninger, må det trods alt siges at være et skridt i den rigtige retning, sagde fjernvarmens formand, Hans H. Rasmussen på generalforsamlingen. Varmeværket står overfor nye investeringer i bl.a. katalysatorer. En udgift på omkring 500.000 kr. Det er årsagen til, at det ikke er muligt at nedsætte varmeprisen med mere end de 10 kr. pr. MWh, oplyste Hans H. Rasmussen.