Lidt for spændende på Mors

Mors-Thy Håndbold vandt en smal sejr på 26-24 hjemme over Skive i mændenes HåndboldLiga.

Mors-Thy Håmndbold har fået en fin sæsonstart med fire point i de to første kampe. 
Foto: Diana Holm

Mors-Thy Håmndbold har fået en fin sæsonstart med fire point i de to første kampe. Foto: Diana Holm

Efter en føring på 15-11 ved pausen kom Mors-Thy Håndbold unædvendigt i problemer i slutfasen mod Skive i hjemmekampen på Mors i HåndboldLigaen, men nordvestjyderne vandt dog knebent 26-24 foran 1314 tilskuere i Fjordbak Arena. - Vi var foran 17-11 i starten af anden halvleg og burde have knækket Skive på det tidspunkt, men i stedet meldte flere spillere sig ud i slutfasen, og så blev kampen helt unødvendig spændende, siger MTH's cheftræner Jan Paulsen. Topscorer for MTH blev Morten Balling med seks mål, mens Einar Ingi Hrafnsson og Thomas Bruun begge lavede fem.