Lidt go' musik gjorde mange mennesker glade

Det er blevet en charmerende forestilling om Gustav Winckler, som endnu spiller to dage i Det Røde Pakhus

Trafikulykker 26. juni 2003 08:00

HOBRO: Det var ikke nogen tosset idé, Sven Wortmann fik dengang på stilladset, da han var ved at bygge til. Her opstod nemlig idéen om at lave en fortælling med musik i om danmarkshistoriens største crooner, Gustav Winckler. Idéen blev til virkelighed, og tirsdag aften var der premiere i Det Røde Pakhus på forestillingen "Gem et lille smil..." Og smil af mange slags får man nok at gemme af, for det er blevet en underholdende og charmerende forestilling, som giver mulighed for at opleve og ikke mindst genopleve mange af Gustav Wincklers sange. Samtidig er det en forestilling, som også viser glimt fra den folkekære sangers liv, som sluttede så brat med en trafikulykke i 1979. Handlingen er pakket ind i en sød historie om fire mennesker, som mødes i en lejlighed - et dødsbo efter Gustav Wincklers gamle ven, Kai Rasmussen, og han har samlet alverdens ting og sager om sin musikerven. De fire, som mødes, er arvingen Birthe, maleren Gunnar samt de to flyttefolk, Kim og Frands. Det viser sig, at de alle kender hinanden tilbage fra skoletiden - og mellem Birthe og Gunnar var der dengang et særligt varmt venskab. Nu rulles et kærlighedsdrama op, og det sker blandt andet til tonerne af "Det ved du, og det ved jeg", "I en robåd til Kina" og "Vi glemmer den sidste sporvogn". Sange, som Gustav Winckler indspillede i begyndelsen af 60'erne. Det er sangene, som i forestillingen binder handlingen sammen, og samtidig tegner de et musikalsk portræt af Gustav Winckler, som viser, at den store mand kunne meget andet end synge "Hvide Måge". Den er faktisk slet ikke med i forestillingen - kun i udstoppet form. Til gengæld er 27 andre sange fra 1950 til 1977 med, og det er fra jazz, swing og romantiske serenader til reyvnumre. Og så er forestillingen fyldt med små henvisninger til hændelser og mennesker i Gustav Wincklers liv. Nogle fanges hurtigt, andre skal man være lidt af en ekspert for at fange. Blandt de kendte er naturligvis "Skibet skal sejle i nat", og blandt de mere sjældne numre er "Maria" - en sang som var på en viseplade, Gustav Winckler lavede i 1970, som en reaktion på, at kultureliten kritiserede ham for at være sødsuppe-musiker og fordummende. - Hr. Winckler - de er flødeskum i de enlige pigers kakaokop, påstår kulturens vogter, Ib Glindemann i forestillingen. - Så er der da også lidt til dem, svarer Winckler i scenen, hvor han udsættes for elitens kritik. Eksperter til stede - Så lavede han visepladen med nogle barske socialrealistiske tekster på. Han fik ros fra kritikerne, men pladen solgte kun i 300 eksemplarer, kan en ekspert fortælle. For sådan nogle var der blandt publikum til premiereforestillingen. Sven Wortmann har nemlig undervejs fået stor hjælp fra Gustav Winckler Logen af 1996, og fire mand fra logen var mødt op for at se det færdige resultatet. - Det er både sjovt og charmerende, og de har udvist stor kreativitet med hensyn til at sætte sangene sammen i historien. Det er gjort godt, og der er et godt flow, siger Paw Pedersen og Preben Hald, som er to af logebrødrene. De øvrige var denne aften Lars Gebert og Palle Nielsen. De havde alle fire roser til de medvirkende efter forestillingen: - De slipper rigtig godt fra det og har sådan set alle de gode sange med. Det er en sjov måde, de får fortalt historien på, og så er der en Happy End - lige i Gustav Winklers ånd, er de fire enige om. Og historierne og ånden kender de grundigt. Deres lille loge blev grundlagt til en sommerfest, hvor de ikke kunne blive enige om, hvilken musik der skulle spilles. Alt - undtagen Gustav Wincklers juleplade - blev låst inde, og så måtte de lytte til den. Kort tid efter fik Palle Nielsen fat i en gammel Gustav Winckler autograf. - Og så var der basis for at lave noget, siger Paw Pedersen med et smil, og det lyder som sjov, men det er nu seriøst nok. Logen har samlet adskillige effekter og plader fra den store sangers liv, og de har lyttet til masser af historier om ham. Et stort menneske - Han var et stort menneske både fysisk og på det menneskelige plan. Han har virkelig spredt fest og glæde, og man hører aldrig noget negativt om ham eller hans musik. Han mente det ærligt, og det er derfor, han er så god, mener Paw Pedersen, som til daglig arbejder i forsikringsbranchen. Logen har hjemme i Århus, og de har som nævnt assisteret med blandt andet cd'er, bøger og filmklip, da Sven Wortmann skulle lave forarbejdet til forestillingen. Ud fra det samlede materiale har han med hjælp fra Thomas Biehl og Henrik Vestergaard Nielsen - som også optræder på scenen - skrevet manuskriptet, og på scenen får de tre herrer god bistand fra Marianne Bredahl. Bag sig har de desuden et godt orkester og kor, Gustav Winckler All Stars, under ledelse af Flemming Høgild Berg. Det er nu afsløret, at historien ender i Gustav Wincklers ånd - og det gør den på flere måder. Inden premieren lovede Sven Wortmann, at Gustav Winckler ville dukke op, og det kan her afsløres, at det gør han også. Af hensyn til de, som endnu ikke har set forestillingen, skal det ikke her fortælles hvordan. Blot at Det Røde Pakhus viser "Gem et lille smil..." i aften, torsdag, og imorgen fredag, som er sidste aften. Forestillingen er blevet til med støttte fra Kulturkommunen, og resultatet er blevet, så man fristes til at spørge, hvornår Sven Wortmann skal bygge igen...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...