Lidt komisk

S-ÅRSMØDE:Når Helle Thorning-Schmidt på S' årsmøde meddeler, at Pia Kjærsgaard ingen indflydelse får på det parlamentariske grundlag i en fremtidig S-ledet regering, virker det lidt komisk. For et par dage siden meddelte hun, at den aftalte udlændings– og skattepolitik ligger fast og satte dermed R uden for indflydelse. Ingen kan vel være i tvivl om, at årsagen var angsten for Pia K,, der altså dermed allerede nu bestemmer en væsentlig del af S' politik og det parlamentariske grundlag, men det er måske Helligånden, der igen driver sit spil med en sart kvinde.