Lidt som at høre Sinatra

CD; JAZZ Curtis Stigers:"Lost in Dreams" # # # # # ¤ Hvis du er til maskuline jazzsangere i crooner-stil lige, som gode gamle mafiaboy Frankie, altså Frank Sinatra, er der ingen vej udenom Curtis Stigers. Udover at synge spiller amerikaneren også saxofon, og på skiven her har han også kastet sig over numre, som jazzpolitiet normalt forbyder for voksne, som lytter til jazz. Han slipper således mere end hæderligt fra at tolke Annie Lennox's "Cold", men især Lennons "Jealous Guy" gør indtryk. Stigers slipper med sin egen fåmælte, drævende tolkning rigtig godt fra det, så Lennons banalt, nøgne skildring af mandlig jalousi faktisk bliver til fornem jazz. Men også jazz med respekt for Lennons ord og den originale version. Nytænkt, nyarrangeret og bestemt værd at lægge øre til, Men i det hele taget er hele albummet sjældent homogent, på en gang mørkt og afdæmpet, og samtidigt intenst og ubesværet swingende, og vi får også fine og meget overbevisende tolkninger af allerede velkendte jazzstandards. Numre som "My Funny Valentine" og "In The Wee Small Hours Of The Morning". Jazz, der balancerer hårfint på kanten af det populærmusikalske, men som forstår at bruge sin perfektionisme målrettet elegant og overbevisende. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Curtis Stigers: "Lost in Dreams" Universal/Concord Records.