Ungdomsuddannelser

Lidt større end en Skagen-kutter OPMÆRKSOMHED: Emil Gajhede og hans klassekammerater fra HTX i Frederikshavn så på jobmuligheder i søfartserhvervet og besøgte verdens største containerskib

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Emil Gajhede, Skagen, og Karina Nør, Skive, er bege ret varme på maskinmesteruddannelsen. I første omgang har Emil Gajhede planer om at komme ud at sejle med skoleskibet Danmark.

AARHUS:- Vi flytter ti procent af verdenshandlen. Planchen fra Det Blå Danmark er lige blevet slået ud. - Har du set det? En af eleverne prikker sin sidekammerat på skulderen. Oplysningen har den tiltænkte effekt. Eleverne studser over tallet og undrer sig. Kan det virkelig passe? For ti procent er alligevel meget, når man tænker på, hvor lille et land Danmark er. Om det kan passe, vil de få svar på senere. Sammen med mange andre svar om det maritime erhverv. Det Blå Danmark og A.P. Møller-Mærsk har nemlig inviteret indenfor til en snak om uddannelse og karriere, både til søs og på land, og inden dagen er slut, har eleverne fra HTX i Frederikshavn og Skive været en tur på Elly Mærsk, verdens største containerskib, der ligger til kaj i Århus. - Et arrangement som dette er vigtigt, fortæller chefkonsulent i Danmarks Rederiforening, Michael P. Elwert. - Danske unge kender nærmest intet til det maritime erhverv, og de ved endnu mindre om erhvervets uddannelser, og det på trods af, at skibsfarten er et af de mest indtjenende og fremadstormende erhverv i landet med et utal af muligheder for de unge. - De unge har ikke fravalgt os, de kender os blot ikke. Vi vil, med et arrangement som dette, gerne skabe dialog, komme i kontakt med eleverne og gøre opmærksom på de mange muligheder,der er i hele Det Blå Danmark. Både på land, offshore og til søs, forklarer han. Ingen blindgyde Et af formålene med at byde de unge HTX-elever indenfor er at vise, at en uddannelse indenfor det maritime erhverv, er en uddannelse med utallige muligheder. - Det er vigtigt at vise, at det maritime erhverv ikke er en blindgyde, hvor man eksempelvis tager en beslutning om at sejle for resten af livet. Det er en branche med rigtigt mange job- og karrieremuligheder, siger Michael P. Elwert, og nævner blandt andet jobs som skibsofficer, maskinmester, skibsingeniør, Offshore tekniker og ikke mindst indenfor de kommercielle shipping funktioner. I en tid med faldende ungdomsårgange, og stor fremdrift i søfartserhvervet, er det derfor vigtigt, at de HTX elever, der i dag sidder i salen, bliver gjort opmærksom på de fremtidsmuligheder, der er i ¿Det Blå Danmark¿. Og selvfølgelig helst, at nogle fanger interesse. For der er stærkt brug for dem. Ikke mindst i rederierne, som får bygget historisk mange nye skibe svarende til at de danske redere får et nyt skib leveret hver uge de kommende år. - I alt for mange år har vi været usynlige overfor de unge, og det hænger sammen med, at vi er globalt orienteret med de fleste af vore aktiviteter udenfor Danmark. Tilsammen er Det Blå Danmark landets mest globale eksporterhverv. 95 procent af vores indtjening sker uden for landets grænser, så de unge, kan jo ikke lige se vores skibe eller boreplatforme ¿rundt hjørnet¿, siger Michael P. Elwert. Uddannelsen lokker Men i omfang er ¿Det Blå Danmark¿ bestemt ikke usynligt. Danmark er nemlig blandt verdens ti største søfartsnationer, og de står for hele 30 procent af Kinas eksport. Det Blå Danmark henter 160 milliarder valutakroner hjem til Danmark om året, og har flere end 100.000 ansatte. Både herhjemme og rundt på hele kloden. Og ja, Danmark står ene og alene for ti procent af verdenshandlen. Men erhvervet agter ikke at stoppe der ¿ nu er målet at øge markedsandelen til 15 procent. To af dem der, måske i fremtiden, vil bidrage til den målsætning, er HTX¿erne, Karina Nør, Skive, og Emil Gajhede, Skagen. Deres interesse er allerede vakt. - Jeg har tænkt på at læse til maskinmester, og så er det rart at komme her og høre noget om faget. For det kan være svært at afgøre, når man sidder derhjemme og læser om det på nettet. Dagen i dag har gjort det mere sikkert for mig, at uddannelsen kunne være noget, siger hun. Flere fra hendes klasse overvejer nu at læse til skibsofficer. En af dem, som heller ikke er blevet afskrækket, er 17-årige Emil Gajhede fra HTX i Frederikshavn. Som Karina Nør drømmer han også om at blive maskinmester. - Jeg synes det giver mig flere jobmuligheder. Og det gør mig ikke noget at sejle og være væk hjemmefra, så længe jeg er ung. Så kan jeg jo altid få et arbejde i land, når jeg skal til at have børn, fortæller Emil Gajhede, som allerede har stiftet bekendtskab med uddannelsen. - I niende klasse var jeg i praktik som maskinmester på et varmeværk, men jeg ville gerne have været ud at sejle, så jeg glæder mig rigtigt meget til at se containerskibet, siger han. Det er han ikke den eneste, som gør. For rundvisningen på Elly Mærsk er højdepunktet for de fleste af eleverne. Og de bliver ikke skuffede. I hvert fald ikke, hvis man dømmer efter de benovede ¿wauw¿, der stille siver ud, da eleverne står for foden af mega-skibet. ¿Lidt større¿ Selvom de har fået fortalt, at containerskibet er enormt, og selvom de har fået at vide, at det er så langt som fire fodboldbaner, så er det altså noget andet at stå bare et par meter derfra. - Det er ikke ligefrem en bette Skagenskutter, konstaterer Emil Gajhede. Sammen med ti af sine klassekammerater, har han kæmpet sig op af utallige trapper for endelig at få fast grund under fødderne. Sådan da. For nu står eleverne simpelthen midt i det hele. Midt på det største containerskib i verden, og sammen med dem er også en ung skibsofficersstuderende fra A.P. Møller-Mærsk. Hans opgave er at vise rundt, og svare på spørgsmål af enhver karakter. Og det skorter ikke på spørgelysten. Det er jo ikke hver dag, man står på sådan en arbejdsplads. En arbejdsplads som Emil Gajhede gerne så var hans om nogle år. - Jeg går ligefrem og glæder mig til det, når jeg går rundt her, fortæller han. Efter HTX må han dog nøjes med noget i lidt mindre målestok. Her har Emil Gajhede nemlig planer om at sejle med Skoleskibet Danmark.