Lokalpolitik

Lidt stort og småt fra valgmødet i Asaa

} 15 KANDIDATER: De 15 kandidater, der ved torsdagens valgmøde i Asaa prøvede at tale sig til et kryds ved kommunalvalget 15. november, var fra DF Kristian Erik Aaen, Dronninglund, og Karl Emil Nielsen, Brønderslev, fra K Anders Peter Aaen Jensen, Geraa, og Karsten Sommer, Ørsø, fra Borgerlisten Bendt Danielsen, Dronninglund, og Johnny Sort Jensen, Asaa, fra S Ole Bruun, Asaa, og Arne M. Jensen, Brønderslev, fra R Dorte Wittrup Andersen, Brønderslev, og Lars Schönberg-Hemme, Asaa, fra SF Ole Andersen, Asaa, og Allan Aagaard, Dronninglund, fra KD Kristian Nielsen, Asaa, samt fra V Hans Chr. Holst, Asaa, og Peter Bandholm (V), Asaa. } PARTISOLDATER: De 15 byrådskandidater sad over en cirka dobbelt så stor tilhørerskare, der vanen tro primært var udgjort af partisoldater, som med deres spørgsmål var med til at sætte debatten i gang. } V-SPIDS: Der blev også på valgmødet i Asaa stillet spørgsmål om, hvem der egentlig er Venstres borg-mesterkandidat, efter at Brønderslev-borgmester Jens Arne Hedegaard (V) i denne uge gled ind i en rolle som joker i duellen om borgmesterposten - hvor Dronninglund-borgmester Mikael Klitgaard (V) er V's officielle borgmesterkandidat. Her fastslog V's politiske ordfører i Dronninglund Kommune, Peter Bandholm, at V's eneste borgmesterkandidat er Mikael Klitgaard. } FORSTOR?: I forbindelse med spørgsmålet om V's borgmesterkandidat gav Hans Chr. Holst (V) i øvrigt sin egen vurdering af, hvorfor V i annoncematerialet forud for valget har billeder af Mikael Klitgaard og Jens Arne Hedegaard, der er lige store. - Det er simpelthen fordi, at billedet med Jens Arne ikke kunne gøres mindre, sagde han med et smil på læben...