EMNER

Lidt vildere til dans

DER ER EGENTLIG ikke nogen grund til at skrive hverken hjem eller til andre steder om min dansekarriere. For den er nærmest ikke eksisterende. Det på trods af, at jeg, med den flid min mor og tidsånden krævede, har trådt mine drengedansesko. Endda i flere størrelser. Der var dog et højdepunkt, da jeg som vist ti-årig dansede svinedrenge-partiet til et afdansningsbal, og jeg havde også - i al beskedenhed - en stor periode, da balkortet i den sidste halvdel af 1980’erne stod på frie fortolkninger af især Talking Heads og Prince. Dét krævede ikke nogen særlig hensyntagen til hverken grundtrin eller egentlig rytmesans, så det gik faktisk så fortrinligt, at en kvinde - med henvisning til mine udfoldelser på dansegulvet - inviterede mig med til et fancy københavnsk dansested. Jeg fik undervejs vedtaget en afværgedagsorden, så mine reelle færdigheder blev egentlig først afsløret nogle år senere af børnenes mor, som ikke bare danser ret godt, men også synes om, at hendes dansepartner følger den af ledsagemusikken anslåede rytme. Jeg har vist lovet aldrig mere at fortælle om dengang, hun stampede ensom ud i den sorteste tropenat i frustration over, hvor dårligt mine nordeuropæiske lemmer svingede sammen med et kog af latinokropsdele, der til gengæld nærmest flød sammen i en og samme - ret svære, synes jeg - rytme. Det var jo ikke sådan ment, men dér stod jeg, og der har jeg sådan set stået siden. Rent dansemæssigt. Efterhånden bliver det kun til ét enkelt sjovt dansesæt, når jeg er julefrokostglad. Enkelte andre danse, når jeg mislykkes med at undskylde mig med et fodboldødelagt knæ, og så når jeg - til min datters fortrydelse - sætter Blues Brothers på afspilleren og under aftjenelse af køkkentjansen begynder at bevæge mig både rytmisk og med, føler jeg selv, Marianne Eihilt-ynde. Og nu jeg nævner Marianne Eihilt, så havde jeg for nylig fornøjelsen af at interviewe dansemusen. Dét fik mig til at slutte mig til alle sofavarmerne, der ser Vild med dans med Joachim og hele moletjavsen, og nu er jeg så småt begyndt at overveje et comeback til dansegulvet. Jeg så det godt nok ikke i aftes, Vild med dans, da var jeg indforskrevet til noget kortspil og noget. Små skridt ... Det har jeg da lært.