Lie og Nedermark har skøjtet for sidste gang

Mens en række nye spillere blev præsenteret, blev det også klart, at to profiler lægger karrieren på is

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nikolaj Nedermark har indstillet karrieren, Arkivfoto: Kurt Bering white Hawks mod Copenhagen i AL BANK LIGAEN

FREDERIKSHAVN:De har begge to spillet et hav af kampe i den danske ishockeyliga. Ikke mindst for Frederikshavn White Hawks. Men det er slut nu.

De to frederikshavnere Nikolaj Nedermark og Morten Lie har valgt at indstille karrieren før næste sæson.

Det oplyste Frederikshavn White Hawks’ direktør Henrik Andersen mandag aften på et informationsmøde.

- Det er to spillere, vi meget gerne ville have forlænget med. Men de er kommet til et stadie i deres liv, hvor de gerne ville prøve noget andet, og derfor har vi ikke kunnet forlænge med dem. De vil blive savnet af både klubben og holdet. Det er helt sikkert, sagde direktøren.

Mange nye, unge spillere

Han kunne på informationsmødet dog også komme med gode nyheder. Udover en forlængelse med Colin Vock og unge Kasper Kristensen, blev fem andre spillere præsenteret. George Sørensen, Steffen Klarskov og Sebastian Svendsen var alle offentliggjort inden mødet, men de sad side om side med Kristian Larsen og Christian Kristiansen, der er spritnye navne hos høgene.

- Vi har hentet spillere ind, som vores cheftræner føler, har det rigtige DNA. Spillere med den rette attitude. Nogle, der vil arbejde for holdet og for klubben. Og det er den type spillere, vi har ledt efter til den nye sæson. Det er gode, stærke danske spillere, som viser, hvordan man spiller ishockey, siger Henrik Andersen, der håber han kan holde på de nye spillere i en årrække.

- Vi håber, vi har hentet spillere, som vi kan bygge holdet op omkring de næste to-tre år. Det er i hvert fald formålet med det, siger han.

Nyt trænerteam

Endelig var der også nyt om trænerteamet.

Cheftræner Peter Johansson har fået en toårig aftale med klubben, og han skal i den kommende tid assisteres af svenske Marcus Karlsson, mens høgene henter endnu en svensker, Rickard Granqvist, ind som fysisk træner.

Derudover bliver der også tilknyttet en svensk målmandstræner, der skal udvikle målmændene med træninger en til tre gange om måneden.

- Vi satser lidt på, at vi får et godt hockeymiljø i Frederikshavn, hvor man får en rigtig god grundtræning og er bedre rustet, når sæsonen går i gang på isen. Men også at man er rustet til, når slutspillet starter for alvor, siger Henrik Andersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.