LIFs lilleputter femte bedste hold Stor udskiftning i ungdomsdisco Foredrag om Feng Shui den tredie mand

Fodbold 10. februar 2005 05:00

} INDEFODBOLD: Løgstør Idrætsforenings lilleputter kan nu kalde sig Jyllands femte bedste hold i fodbold. Ved de netop afholdte Jyske mesterskaber (JBU) i indefodbold blev det til en meget flot 5. plads til Løgstør Idrætsforenings lilleput A drenge. Det blev til sejre over Dybbøl og ikke mindst Aars som blev slået med ikke mindre end 7-5, desuden blev det til uafgjorte kampe mod Lemvig og de senere finalister fra Hedensted. Jyske mestre blev Esbjerg som Løgstør tabte knebent til med 2-4 i de indledende kampe. I alt spillede holdet 7 meget lige kampe, hvor der blev kæmpet bravt til sidste dommerfløjt. Holdets næste store opgave bliver de danske mesterskaber i DGI regi, som afholdes i Fuglsøcentret i weekenden den 26. og 27. februar. } FENG SHUI: I aften har Aktive Kvinder Løgstør inviteret Maianne L. Petersen til byen. Hun vil holde foredrag i Klubben, Østergade gl. skole, om Feng Shui. Interessen for Feng Shui vokser i øjeblikket. Folk vil gerne høre nærmere om denne gamle kinesiske viden om, hvordan man indretter sine omgivelser, så der opstår harmoni og velvære, og så man stimuleres og får energi. Maianne L. Petersen vil fortælle om de påvirkninger, der er dårlige for mennesker, og hvordan man tiltrækker positive strømninger. } VARETÆGTSFÆNGSLET: En 19-årig mand fra Løgstør blev ved et grundlovsforhør i Fjerritslev i går eftermiddag varetægtsfængslet indtil den 21.februar. Den varetægtsfængslede er tredjemanden ved en voldsepisode mod en 50-årig mand i Bredgade i Løgstør lørdag eftermiddag, hvor den 50-årige blev tildelt knytnæveslag og slag af et baseballkølle. Den 19 årige erkendte, at det var ham, der havde tildelt den 50-årige to slag med køllen. Han kærere varetægtsfængslingen til landsretten. De to medgerningsmænd, der blev varetægtsfængslet mandag eftermiddag ligeledes til den 21. februar, kærede varetægtsfængslingen til landsretten, der har stadfæstet byrettens kendelse. Den tredje mand blev anholdt efter de to medgerningsmænd i retten oplyste navnet på tredjemanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...