Lokalpolitik

Lift til Maren

Det står nu fast, at Holstebros over 100 millioner kroner kostbare skulptur, Maren på Kærre bliver installeret i nedgravet elevator, så hun kan sænkes op og ned i sikkerhed om natten.

“Kvinde på kærre” - nu med elevator.

“Kvinde på kærre” - nu med elevator.

Byrådets økonomiudvalg har besluttet at sætte en lille million kroner af til at få indgrebet gjort inden juli, oplyser kommunen. Byrådet har fundet sikringen nødvendig af frygt for hærværk mod det hundedyre kunstværk af den verdensberømte Alberto Giacometti. På grund af Marens store popularitet - også blandt turister - har byrådet ønsket at beholde hende udstillet på gaden i stedet for at beskytte hende inden døre. I vestjysk folkemunde har kunstværket heddet “Maren o æ voun” siden kunstværket kom til byen i 1966. Hun er nu omdøbt til “Maren o æ lift”. Kommunen udbyder nu opgaven med at give Maren et løft i licitation. /ritzau/