Lig bjærget i havn

Lystsejler fandt død mand flydende i Hals Havn

Liget af en mand i 50'erne blev bjærget på havnen i Hals i går. Foto: Allan Mortensen
Drukneulykker 6. september 2009 06:00

Af Ida Thorsen og Peter Witten redaktion@nordjyske.dk HALS: Liget af en mand i 50'erne blev lørdag eftermiddag bjærget i Hals Havn. Det var en lystsejler, der opdagede manden, som flød i vandoverfladen i lystbådehavnen, som i øvrigt var velbesøgt på tidspunktet. Dykkere fra det lokale beredskab og Beredskabscenter Aalborg fik manden op i en båd og fastslog, at han var afgået ved døden. Politiet har ikke konstateret noget, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag, men betragter dødsfaldet som en drukneulykke. Det er endnu uvist om manden - der formentlig er fra Fjerritslev - er druknet inde i havnen eller et sted langs Limfjorden. Nordjylland Politi mener at have identificeret liget - men identifikationen er ikke 100 procent, og først når det er tilfældet, kan mandens pårørende underrettes.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...