Lig faldt ned fra himlen

Beboere på villavej i London fik sig en ubehagelig overraskelse

Politiet mener manden måske er faldet ned fra et fly, hvor han har været blind passager i landingsstellet. Arkivfoto: Scanpix <i>Scanpix Denmark</i>

Politiet mener manden måske er faldet ned fra et fly, hvor han har været blind passager i landingsstellet. Arkivfoto: Scanpix Scanpix Denmark

LONDON:Beboerne på en stille villavej - Portman Avenue - i det vestlige London fik sig søndag morgen noget af en forskrækkelse.

For der lå pludselig en særdeles ilde tilredt lig af en mand, skriver Jyllandsposten.
- Jeg hørte et kæmpe brag. Jeg troede, at nogen var blevet ramt af en bil. Der var to mænd på vej til kirke, og de sagde, at der lå et lig på gaden, fortæller beboeren Annie Williams til London Evening Standard.

Blind passager

En anden beboer, Bill Watson, siger til samme avis:

- Det er ikke til at tro. Det første, jeg tænkte, da jeg så ham, var, at liget måtte være faldet fra stor højde.
Det skyldes, at ligdele var spredt over et areal på 25 meter i diameter.
Og politiet mener da også, at det er tilfældet.
Man anslår ifølge Evening Standard, at liget kan være faldet mindst 300 meter ned fra luften.
Manden, der aldersmæssigt anslås at være midt i 30’erne, var efter alt at dømme blind passager i et fly.

Fra Afrika

Politiets teori er, at flyet var ved at lande i Heathrow lufthavn, få kilometer fra boligkvarteret, og at manden er faldet ud af flyet, da landingsstellet blev foldet ud. Det skal nu undersøges, om han allerede var død, da han faldt ud.

Politiet mener, at manden formentlig kom fra Nordafrika, og man forsøger nu at få ham identificeret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.