Ligfund: Politiet har identificeret den afdøde

Et større område i Nørresundby er afspærret

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Martin Damgård

NØRRESUNDBY:Politiet har efter en intens efterforskning nu identificeret det lig, der onsdag formiddag blev fundet på en adresse på Engholmen i Nørresundby. Der er tale om en 39-årig mand, der stammer fra Hjørring, men han er kendt for at tage ophold i Aalborg, hvor han blev fundet.

Dødsårsagen er fortsat ikke klarlagt, og de pårørende er ved at blive underrettet.

Læs under illustrationen

- Vi har efterforsket intenst hele dagen, og det gør vi fortsat. På nuværende tidspunkt foreligger der ingen klar dødsårsag - og derfor fortsætter vi vores intensive efterforsknings-arbejde, udtaler lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen i en pressemeddelelse.

- Den helt præcise dødsårsag skal fastslås ved en retsmedicinsk undersøgelse - og vi forventer først, at vi har svar på denne undersøgelse i løbet af i morgen, fortsætter Frank Olsen.

En større efterforskning

Politiet har, siden man modtog anmeldelsen kl. 10.06 i formiddags, efterforsket intenst på og omkring findestedet: en affaldssortering beliggende på adressen Engholmen i Nørresundby. Det var personale tilknyttet affaldssorteringen, der anmeldte fundet til politiet.

Læs under illustrationen
Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Stedet har været spærret af siden fundet, mens et større antal politifolk har arbejdet derude. Efterforskningen omfatter tekniske undersøgelser, sporsikring, adskillige afhøringer af vidner, ansatte med flere, ligesom der skal foretages lægelige og andre undersøgelser.

Politiets efterforskning i sagen fortsætter i den kommende tid, derfor har politiet ikke ingen yderligere informationer til offentligheden.