Liga for unikke børn
Børn med særlige behov giver den gas på håndboldbanen i Rolighedshallen
Opdateret kl. 17:31
THISTED: Rolighedshallen gav torsdag eftermiddag genlyd af glade stemmer. Det gør den såmænd så ofte, men denne torsdag eftermiddag var nu lidt speciel. Det var nemlig første gang, at spillerne på LykkeLiga-holdet mødtes.
- Det er simpelthen en succes. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange der er dukket op, så det er gået over al forventning, siger Julie Kold Klintø, som sammen med Susanne Rokkjær og Else Klit Munkholm er initiativtagerne til Thisteds Lykkeliga-hold.
LykkeLiga er for børn med særlige behov, som har lyst til at spille håndbold. Projektet blev etableret for et par år siden i Aalborg af den tidligere professionelle håndboldspiller, Rikke Nielsen, og nu er der altså også en afdeling i Thisted.
- Det er tilbud, der har været savnet længe, siger Julie Kold Klintø.
Julie Kold Klintø tog i efteråret kontakt til Susanne Rokkjær og Else Klit Munkholm, som begge arbejder på Østermølle, der er en specialafdeling på Rolighedsskolen.
- Jeg har længe gået og kigget på projektet, og det skulle vi bare have op at køre, siger Julie Klintø.
De indledende manøvrer blev foretaget i november og midt i december blev det meldt offentligt ud på Facebook.
De tre initiativtagere bliver på trænersiden suppleret med unge mennesker fra Thisted Håndbold, hvor også LykkeLiga hører ind under.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.