EMNER

Lige dyre?

BILER:Regeringen har valgt at stoppe, hvad den kalder et "hul i skatteloven" eller "en skattefidus". Det drejer sig naturligvis om leasingafgifterne, der nu gøres ens - lige meget, om en bil er købt eller leaset. Set med mine øjne lyder det faktisk rimeligt nok. Det siges at indbringe staten mindst en milliard kroner. Men, men men… Hvorfor har regeringen så ikke valgt at sætte skatten ned på andre biler? Der er jo ingen, der siger, at man skal gøre alle biler lige dyre? Man kunne jo have valgt at gøre de andre biler tilsvarende billigere? Det ligger jo på den flade hånd? Svaret er, at den her regering kun kender én måde at finde penge til sine mange valgløfter: Skattestigninger. Helle Thorning sagde godt nok, at det "ikke ville blive dyrere at være dansker med en rød regering". Men det var før valget.