Lige i hælene på sidste års rekord

Hjallerup marked 3. juni 2003 08:00
16. udgave af Sindal Marked var så vellykket, at markedsudvalget ikke ser grund til at justere det mix af underholdning, som var sat sammen i de fire dage fra Kr. himmelfartsdag til søndag. Kombinationen af blandt andet Kandis, Miss Topløs og et velbesøgt børne- og ungdoms melodi grand prix søndag betød, at der var godt med kunder i butikken alle dage - og i alle aldersgrupper. Sidste år gav markedsdagene et rekordoverskud på omkring 800.000 kroner, men det beløb bliver ikke overtrumfet i år. - Jeg kender ikke det nøjagtige beløb, men det bliver det andet største overskud, vi nogensinde har haft, fastslår Henning Hendriksen fra markedsudvalget. Han tilføjer, at man ikke har kunnet registrere, at årets marked kørte sideløbende med Hjallerup Marked. Alle kræmmer-kvadratmeter var booked op, og 150 har allerede meldt deres ankomst næste år til de i alt omkring 200 pladser. Udover et par bataljer markeds-gæsterne imellem Kr. himmelfartsdag var det småt med ballade. Bag kulisserne har omkring 500 personer sørget for at få alt lige fra rengøring, parkering til betjening af boder til at klappe. Overskuddet deles mellem Sindal Rideklub og Sindal Idrætsforening. tn
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...