EMNER

Lige lovlig smart spin fra VK

Det er lige lovlig smart spin af regeringen, at man pludselig kan offentliggøre en svensk undersøgelse, der viser, at det har ringe betydning for asylfamiliers helbred, om de bor i egen bolig eller uden for asylcentrerne.

Pia Kjærsgaard har hurtigt været ude og (23.1.) udtalt, at hun har stor tillid til undersøgelsen, og det kan man jo ikke blive særlig forbavset over. Men hvordan kan denne undersøgelse dog overraske nogen? Det afgørende for, om asylansøgerne går psykisk i spåner er, om de har arbejde eller ej. Hvilken interesse har VK og Pia K. dog i, at det sker - hvad enten disse mennesker nu skal blive her i landet eller engang vende hjem til et fredeligere Irak. Alt er ved det samme her efter valget. Det brede samarbejde som vores statsminister talte så varmt for under valgkampen, ligger allerede i ruiner. Trist at bl.a. asylfamilierne skal betale prisen for spin og blokpolitik.

Forsiden