Lige på og blødt

I X Factor har Lina Rafns forhåbninger stået i vejen for sandheden. Mød sangerinden der er stoppet med at forherlige det talentløse

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Som dommer lader Lina Rafn være med at tænke for meget over, hvad hun skal sige: - Jo mindre jeg tænker over det, jo mere naturligt flyder det. Og sådan er det også, når jeg skriver musik. Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto

Det var ellers lige ved ikke at blive til noget. Da producenten forud for første sæson af X Factor ringede for at tilbyde Lina Rafn jobbet som dommer, havde Infernal rygende travlt med deres nye plade. Efter adskillige henvendelser kiggede Lina Rafn sammen med Infernal-makkeren Paw Lagermann på tilbuddet, men de følte ikke, at der var tid til det. På pladeselskabet var man til gengæld sultne. Det var jo på DR, så måske var det en meget god idé. Lina tog til et møde på DR og blev overbevist om, at der ikke ville gå “realityrøv” i den. Hun så det som en spændende udfordring, at skulle hjælpe talenter med at udvikle sig, og så skød et nærmest moderligt ansvar op i hende: - Det er farligt at sige. Men jeg følte, at jeg var nødvendig. Jeg kan næsten ikke forklare det. Det var en følelse. Jeg havde det sådan, at vi skulle undgå at få en ny Jon Nørgaard (tidligere “Popstars”-vinder, red.) ud af det her. Jeg kan skide godt lide Jon, og han er vildt talentfuld. Men det er gået ham utrolig ilde, fordi der ikke har været nogen til at tage hånd om ham. Jeg ville gerne sikre mig, at hvis ingen andre havde den evne, så havde jeg den. Evnen til at sige: “hør her kammerat! nu er du edderfløjteme på vej ud på et overdrev!” Tvivl uden tvivl på En X Factor-Martin og en formiddag senere sidder hun i køkkenet hos pladeselskabet Border Breakers. Lina Rafn ligner sig selv på en prik. Håret er lyst, neglene og den korte buksedragt matcher i sølvgrå, og strømpebukserne skriger i rød. På bordet til højre for hende ligger den koralfarvede Mulberry-dametaske. Den er stor, så der er plads til “en ordentlig moppedreng af en kalender”. Lina Rafn nåede ikke at få morgenmad. Hun var tidligt oppe og promovere anden sæson af X Factor på Radio 100FM og The Voice TV. Efter dette interview skal hun videre til møde i DR Byen. Men selvom der er fart på, har hun altid overskuddet med sig. Også i rollen som X Factor-dommer. Alligevel har hun til tider set ud som den lille pige i slikforretningen, der ikke kan bestemme sig: - Jeg har selvfølgelig tit tænkt, at der ville være andre, der var bedre end mig. Fordi nogle gange så er jeg sgu i tvivl, og der er helt sikkert nogle, der ikke ville være i tvivl et eneste sekund. Men det er måske, fordi jeg er pige. Kvinder er jo ofte lidt mere tøvende, siger Lina Rafn og tager sig en tænkepause. - Det er også løgn, for jeg er sgu ikke i tvivl. Mit håb bliver bare nogle gange så stærkt, at det kommer til at skygge for mit klarsyn. Men i virkeligheden ved jeg jo godt, hvordan det er. Jeg vil bare så gerne have, at de er gode. Indimellem dukker tanken op: “Var der måske ikke en meget god vibrato lige der”. “Jo, men hun ramte så ikke de otte andre toner, Lina for fanden!” Det er tydeligt for mig nu, og det var det ikke, da jeg startede, at den tvivl, den kommer ikke nogen til gode. Heller ikke deltagerne. Der er ikke nogen, der er tjent med, at jeg prøver at forherlige noget, der ikke er det værd. Og det klarsyn har jeg fået igennem X Factor. Har tvivlen tidligere været en hindring? - Ja, indimellem har det helt klart afholdt mig fra at gå direkte efter målet. Det har fået mig til at løbe omveje i mit liv, både arbejdsmæssigt og personligt. Så på den måde har det været rigtig rigtig sundt. Og lige sådan lærer X Factor mig rigtig meget om at holde fast på mine idealer og standpunkter. Ud af døren som superstjerne Lina Rafn har også lært, at anmeldere ikke har sandheden. Derfor tager hun det afslappet, når anmeldere kaster mudder efter Infernal. Og på samme måde skal deltagerne i X Factor ikke tage hendes dom for tungt: - Folks drømme er ikke afhængige af hverken mig eller X Factor. Jeg har sgu da for fanden ikke været igennem X Factor, og det går da fint. En af vores dansere sagde: “Hvis man forventer at gå ind af en dør, gøre et eller andet og gå ud af en anden dør som superstjerne, så skal man være fuldstændig fænomenal”. Alle vi andre dødelige må tage den lange vej. Jeg var aldrig kommet ud af døren som superstjerne. Så god er jeg ikke. Jeg har måttet tage den lange vej. Og så kommer der lige en Martin og en Heidi i ny og næ, hvor man bare tænker: “Hold da fest!” Lina Rafn taler som et fuldautomatisk maskingevær. Ordene pumpes ud i salver, der brydes op af tænkepauser, og lægger man forkerte ord i munden på hende, får man straks et verbalt rap over fingrene. Hun er blevet ekstra varsom, efter at hun er kommet med i X Factor: - Jeg er med i noget, der er så populært og bredt, at der er masser af pressemennesker, der ville elske at skyde det ned. Det betyder, at jeg ikke skal træde ved siden af en millimeter, før det vil blive blæst op, som om jeg har hoppet otte kilometer. Hvor hun med Infernal var forbeholdt de europæiske dansegulve, har Lina Rafn med X Factor indtaget danskernes dagligstuer. Alligevel har hun ikke for alvor mærket den øgede opmærksomhed, måske fordi hun, som hun selv siger, sjældent er ude og altid på vej fra A til B. X Factor har da også været hårdt arbejde, og det har ikke altid været lige nemt: - Nogle gange er den frustration, der kommer ud, i virkeligheden ikke en frustration over, at folk ikke er gode. Det er jo mere end frustration over, at nu har jeg siddet her i otte timer, og jeg er bare træt. Men også en higen efter, at der kommer det her væsen, der løfter det op over det, vi troede var muligt. Men det er en kamp hele tiden, at skulle forholde sig åbent og respektfuldt, fordi når man bliver træt, så bliver man sgu kort for hovedet, og det er farligt, for der er ikke en eneste, der fortjener ikke at blive lyttet til værdigt. Men hold kæft, det kan være svært. Søster løgsovs er ligeglad med musikken Der har været heftig diskussion om X Factors metoder, og hvorvidt det er en talentkonkurrence eller et underholdningsprogram. Lina Rafn ved godt, det er det sidste, men hun er der for musikken. - Jeg synes, X Factor er pisse medrivende. Og selvom jeg har været der, kan jeg stadig slå mig på lårene af grin over nogle af de ting, de gør. Men jeg synes også indimellem, der er ting, jeg ikke kan stå inde for. Jeg ville jo gerne have, at det hele skulle handle om musik, for det, synes jeg, er spændende. Men jeg kan også godt forstå, at søster løgsovs vil skide på musikken. Hun synes bare, det er fedt at se på en knægt, der er køn og høre ham fortælle om sit liv. Mange af dem der stemte på Basim sidste år, de ville da skide hans sange et stykke. Det handlede om, at han var “cute”. Jeg synes ikke, at der må være en overvægt af alt muligt andet end musik. Og indtil videre har produktionsselskabet håndteret det fint, men vi har tangeret en grænse, siger Lina Rafn. Hun tænder en slank Mistral cigaret. Som dommer i X Factor har det dog i højere grad været lommetørklædet, der har været brug for. Hun indrømmer, at hun er blød. Men at Thomas Blachman gentagne gange er blevet udråbt som X Factors svinehund, det forstår hun ikke. - Det er jo slet ikke virkeligheden. Remee er absolut den hårdeste, til tider temmelig kompromisløs. Og at folk ikke kan se det, det begriber jeg fandenfløjteme ikke. Thomas og jeg er nok lige bløde. Han har en anden måde at formulere sig på, men vi er sgu begge to nogle “softies”. Men bare fordi man tuder, er man jo ikke nødvendigvis blød. Det er jo ikke fordi, jeg bliver ked af det. Jeg er som regel ovenud lykkelig, fuldstændig eksalteret over hvor vidunderlige folk er, siger Lina Rafn og løfter sløret for, hvad det egentlig er der fascinerer ved X Factor. - X Factor giver pop en chance. Jeg synes, der bliver taget nogle relativt højpandede diskussioner i ny og næ. Bevares vi kommer også ned og grave i muldjorden. Men det rummer det hele. Det kan jeg godt lide.