Lige til at grine ad

Ambu-revyen "Prøv Bare" disker op med saftig, lokal satire

HOBRO:Når publikum spontant begynder at synge med, har aktørerne greb om den fyldte teatersal. Anna-Mette Lakmann herskede helt ud i krogene uden at bruge hverken arme eller ben. Dér sad hun som en bunke murbrokker med et ansigt tittende frem og spillede Lidl i et glimrende nummer forfattet af Grethe Hollerup. "Mit navn er Lidl, Lidl, Lidl, Lidl-lej - Til Hobro vil jeg - Og jeg vil bo på Hostrupvej - Det gi'r en masse hurlumhej...", sang hun med hæs Kleo-stemme på 70'er-melodien "Mit navn er Sten, med det ekstra ben." Vi er i slutningen af første afdeling af årets Ambu-revy "Prøv Bare". Med endnu et humørfuldt hammerslag tæsker showfolkene stemningen op, hvor den ringer. Den ringede mange gange. - Sådan en aften er det skønt at være revydirektør, erklærede revyens leder Ejvind Jacobsen over for de medvirkende efter forestillingen. Bag scenen var stemning letter euforisk. Alle fornemmede, at "Prøv Bare" var et pletskud i første forsøg. Man kan fristes til at sige på en nem baggrund uden på nogen måde at forklejne revyfolkets indsats. Men folk og fæ i Hobro og omegn har det seneste år virkelig leveret den råvare, der skal til for at bage en god revy. Mange gode sager og konflikter, som tekstforfatterne formår at oversætte til revy-sprogets spiddende jargon. Møre palmer Der er naturligvis historien om "Øseforhandler Hosbonds" pragtvilla på Strandvejen. "Hvordan få jeg gjort palmerne møre", spekulerer han i sine kvaler over naboen Dorthe Palm Hansen. Nummeret er skrevet af Tove Bærnthsen og blomstrer af spidsfindige vendinger. Hosbond er et af flere ofre. Preben Jensen, eks-formand i teknisk udvalg, kommer heller ikke gennem revymaskine uden mén. Hobros erhvervschef Janner Olesen sendes til tælling, når servitricer på Hotel Amerika undrende synger om Janner, der nok er erhvervschef i Hobro, men bor i Arden og valgte at fejre sin 50 årsdag med reception i Hadsund. Jan Hviid, formand for kulturen, må på skolebænken for at lære simpel kalkulation efter en grumme gal regnefejl under lukningssagen i Børnehaven Bloksbjerg. Kirkeligt Niels Leth-Sørensen trækker i præstekjolen og spiller borgmester Pontopiddan, der lander i faldskærm på en mark ved Døstrup. Den kommunalt ejede mark, som ingen kan køre ind til, fordi Døstrup-borgerne ikke vil lægge villavej til. Charlotte Stisen er dejlig, når hun fortolker kirkens førstekvinde, menighedsrådsformand Birgit Jakobsen. Hun har haft masser af bøvl på det seneste. Både med rådyr på kirkegården og pølsevogn på Kirketorvet. Men alle aktører leverer varen. Ingen falder igennem, og derfor bliver Ambu-revyen et fremragende show. Dermed er det også slået fast, at debutanten Mette Mollerup bestod med fine anmærkninger i karakterbogen. Hun har sangstemmen, der skal til, men viser sin alsidighed i et nummer, hvor hun spiller et møgirriterende, utiltalende kvindemenneske. Den rolle løfter Mette Mollerup uden i øvrigt bruge en eneste replik. Det er nævnt mange gange i forbindelse med Ambu-revyen, så vi gør det lige igen: Niels Andreasen, chefinstruktør og revyveteran, er lige til at græde over. Så god er han. I år er han tilbage som den fordrukne stodder med barnevognen, men mangler sin faste makker, der spilles af Carsten Bredahl. Han holder barselsorlov fra revyen i år, så Niels Andreasen kører solo. Lyd på Ambugirls Der er ingen tvivl om, at Ambureyvens seks aktører ikke gør det alene. Musik, lyd, lys og sceneskift i højt tempo får det hele til fremstå såre professionelt. De seks dansende Ambu-girls udfylder deres rolle. Med perfekt optræden giver de publikum gode pusterum mellem alt grineriet. Det virker også godt, når pigerne bliver en aktiv del af sketchene. Èn af dem, Tanja Tranum Lassen, hiver endda mikrofonen og synger disko-plagen "Hot Stuff". Et enkelt kritikpunkt skal der med. Da klapsalverne forstummede, sad man tilbage med fornemmelsen, at første afdeling var en anelse bedre end anden. Normalt er det omvendt. Men publikum blev jo ikke snydt. De fik en virkelig god halvleg og så en fremragende. "Prøv bare" at slå den næsten år.