Aså

Lige ved og næsten for Asaa-talenter

Favorit snublede, mens klubkammerat overraskede ved mesterskab

Mens favoritten og klubkammeraten Ronni Simonsen snublede, spillede Dennis Sørensen (foto) fra Asaa Billardklub sig frem til en overraskende andenplads ved Unionsmesterskaberne i tre-bande carambole for ungdom klasse C.  arkivfoto

Mens favoritten og klubkammeraten Ronni Simonsen snublede, spillede Dennis Sørensen (foto) fra Asaa Billardklub sig frem til en overraskende andenplads ved Unionsmesterskaberne i tre-bande carambole for ungdom klasse C. arkivfoto

ASAA:Det blev kun ved lige ved og næsten, da Asaa Billardklub forleden havde Ronni Simonsen og Dennis Sørensen med i finalen om Unionsmesterskaberne i tre-bande carambole for ungdom klasse C. Ronni Simonsen var på forhånd at finde i favoritrollen, men han havde en decideret off-day, da det gjaldt, og så var det i stedet Dennis Sørensen, der med en flot indsats spillede sig til en overraskende andenplads med to sejre og et knebent nederlag. Nederlaget var på 20-17, og det var til vinderen, Jesper Jacobsen, Troldhede. Asaas førstehold i danmarksserien har også været i aktion i Randers, hvor det blev til sejr på 6-2. Vindere for Asaa var Johnny Sort Jensen, Karl Peter Jensen og Ronni Simonsen, mens Jess Mosegaard tabte sin kamp. Allerede i morgen skal Asaas danmarksseriehold i ilden igen. Det er i en altafgørende topkamp imod Aars, der p.t. ligger på førstepladsen i rækken. Hvis Asaa skal sikre direkte oprykning, skal holdet derfor besejre Aars, og Asaa har til gyserkampen fordel af hjemmebane.