Ligestilling i sneglefart

Mariagerfjord Byråd vil tage fat på at fremme ligestilling af mænd og kvinder. I dag gør man ingenting.

For 150 år siden blev det muligt for kvinder at blive ansat i den offentlige skole - i dag er de i overtal. Billedet er fra fejringen af Hobro Søndre Skoles 125 års jubilæum tilbage i 2007. Fra venstre lærerinde Pernille Mertz, daværende leder af Søn

Mariagerfjord Kommune er jomfrueligt land, når det gælder ligestilling. Kommunen arbejder nemlig ikke for at fremme ligestilling af mænd og kvinder, selv om emnet har været diskuteret, siden oldemor var en lille pige. Det er en forsømmelse, som der skal rettes op på, mener byrådet, der på sit seneste møde besluttede at udarbejde målsætninger på området. - Det eneste sted, hvor der er ligestilling, er på musikskolen, hvor 13 kvinder og 13 mænd er ansat. Vi har 199 kvindelige dagplejere, og kun tre mænd. Er det også sådan i for eksempel Randers og på landsplan? Jeg synes ikke, det er i orden - heller ikke, at mænd tjener 17-21 procent mere end kvinder, sagde SF'eren Melanie Simick.