Lokalpolitik

Ligestilling på dagsordenen

Karen Dahlerup Andersen, tidligere folketings- og EU-parlamentsmedlem, fylder søndag 90 år.

Karen dahlerup Andersen fylder søndag 90 år.

Karen dahlerup Andersen fylder søndag 90 år.

Hun er født i Brønderslev og uddannet defektrice og arbejdede som sådan fra 1937 til 1943. Efter nogle års beskæftigelse som blandt andet fabriksarbejder og telefonist, blev hun i 1969 kontorchef for begravelsesvæsnet i Glostrup Kommune. I 1963 blev Karen Dahlerup Andersen kvindesekretær i Socialdemokratiet, et job hun beholdt, indtil hun i 1970 blev indvalgt i Folketinget, hvor hun med mindre afbrydelser havde sæde indtil 1983. Fra 1979 til 1980 var hun tillige medlem af Europa-Parlamentet. Det er nu mest som formand for Ligestillingsrådet - en post, som daværende statsminister Anker Jørgensen (S) udpegede hende til - hun er kendt. Hun var formand for rådet fra 1975 til 1982. Men Karen Dahlerup Andersen var ikke kun optaget af kvinders ligestilling; hun var også en ivrig fortaler for ugifte fædres ret til forældremyndighed, noget som hun høstede stor anerkendelse for fra Foreningen Far. I 1984 flyttede hun til Løkken, hvor hun engagerede sig i kommunalpolitik. Hun var viceborgmester i Løkken-Vrå Kommune fra 1986 til 1989. Karen Dahlerup Andersen var været medlem af en række bestyrelser og udvalg. I 1976 modtog hun en pris indstiftet af Politikens Lokalaviser som "Årets Igangsætter". Karen Dahlerup Andersen bor i dag i Odense./ritzau/