Kristendom

Ligger Peter i Peterskirken?

SVANKJÆR:På tirsdag den 7. november om eftermiddagen holder sognepræst Jørgen Kjærgaard, Vestervig, foredrag i konfirmandstuen i Hvidbjerg v. Aa sogn. Foredraget hedder: Peter i Rom. Katolske forskere har ment, at de har fundet apostelen Peters grav under Peterskirken i Rom. Sognepræst Jørgen Kjærgaard har i et halvt år studeret i Rom og har ved Aarhus Universitet skrevet prisopgave om udgravningerne under Peterskirken for at besvare spørgsmålet: Er det virkelig Peters grav, man har fundet? Hvad taler for og hvad taler imod? Det er en meget spændende diskussion. Peter anses jo for at være den første pave i Rom - ligger han virkelig begravet i den katolske kirkes hovedkirke? Foredraget vil blive ledsaget af lysbilleder - fremvist på to lærreder. Nogle af de lysbilleder, som Jørgen Kjærgaard vil vise, har aldrig før været vist uden for Vatikanet i Rom. Der er således lagt op til en meget spændende eftermiddag, som alle er velkomne til at være med til.