Ligklæde frem i lyset

Er det Jesus - eller er det fup - under alle omstændigheder kan man se ligklædet i Torino fra 10. april til 23. maj.

Er det Jesus - eller er det fup - under alle omstændigheder kan man se ligklædet i Torino fra 10. april til 23. maj.

Det meget berømte stykke klæde, som Jesus - måske - blev svøbt i, før han blev lagt i graven, kan ses i Domkirken i Torino i Norditalien fra 10. april og frem til 23. maj i år. Det er bestemt ikke hverdagskost, at ligklædet vises frem. Sidste gang det skete var i 2000 - og normalt er der kun adgang til at se klædet hvert 25. år. Ifølge arrangørerne har mindst en million mennesker allerede bestilt plads til fremvisningen. Og skulle man selv have lyst til at se klædet kan man reservere en tid - det koster ikke noget - på denne hjemmeside: www.sindone.org