Sport

Lilie: Dårlig start en tilfældighed

White Hawks er generelt kommet skidt ud til kampene i semifinaleserien

Thomas Lilie stod en fin kamp for høgene.Foto: Bente Poder

Thomas Lilie stod en fin kamp for høgene.Foto: Bente Poder

FREDERIKSHAVN:De første fem kampe i semifinaleserien i ishockey mellem Frederikshavn White Hawks og Esbjerg Energy har været tætte, hvilket en samlet føring i kampe på 3-2 til Esbjerg da også antyder.

Men dissekerer man kampene, tegner der sig et billede af, at frederikshavnerne er langsomme startere.

Blot et enkelt mål har nordjyderne scoret i første periode i de fem kampe. Esbjerg har lavet seks mål.

Helt galt for høgene gik det i kamp to, hvor Esbjerg førte 3-0 efter første periode, og tendensen var den samme i kamp fem fredag aften i Frederikshavn, hvor de vestjyske gæster førte 2-0 efter de første 20 minutter.

- Vi kom dårlig fra start i aften, det må vi se i øjnene. Men at der skulle være tale om en tendens, har jeg svært ved at se. Jeg tror, det er en tilfældighed. Jeg glæder mig over, at vi kom flot tilbage og fik udlignet. Jeg tror, vi nok skal komme tilbage og gå i finalen, sagde White Hawks-målmand Thomas Lilie efter kampen, som Esbjerg vandt 3-2 efter en scoring i overtiden.

Nick Olesen, der satte det udlignende mål til 2-2 ind kort før tid, understregede vigtigheden af, at høgene er klar fra start søndag i Esbjerg.

- Jeg synes ikke, man generelt kan sige, at vi lægger dårligt fra land i vores kampe. Det gjorde vi i aften, så nu skal vi til Esbjerg for at vinde på søndag, og det kræver, at vi starter bedre end i aften og får lagt noget pres på deres mål, sagde han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst