Lokalpolitik

Liljevej stadig for lille

Naboer til nyt boligområde protesterer imod mere trafik

De fleste af husstandene ved Liljevej har skrevet under imod Liljevej som vejadgang til den nye udstykning i Højene. Liljevej kan ikke klare mere trafik, mener blandt andre Per Thomsen, Bo Mortensen, Peter Hyttel og Kim Petersen.Foto: Bente Poder

De fleste af husstandene ved Liljevej har skrevet under imod Liljevej som vejadgang til den nye udstykning i Højene. Liljevej kan ikke klare mere trafik, mener blandt andre Per Thomsen, Bo Mortensen, Peter Hyttel og Kim Petersen.Foto: Bente Poder

For fem år siden kunne Liljevej ikke klare den ekstra trafik en ny børnehave ville medføre. I dag kan vejen godt klare at betjene familierne i 35 nye parcelhuse - og det helt uden at vejen er blevet udvidet. Det mener politikerne tilsyneladende. I hvert fald sagde de i 2006 nej til en ny børnehave ved Liljevej efter beboernes protester mod ekstra trafik, men overvejer nu en ny boligudstykning med vejadgang fra Liljevej. Nogle af beboerne i området undrer sig. - Vi kan slet ikke forstå den kommunale planlægning. Når Liljevej ikke kan klare den ekstra trafik til en børnehave, kan den da heller ikke klare trafikken til et nyt boligområde, mener Peter Hyttel, der bor med sin familie på Liljevej 3. Indsigelse Familien har sammen med fire andre husstande gjort indsigelse mod planerne om at udstykke ca. 35 nye parcelhusgrunde i området bag Liljevej og Primulavej. Kommuneplanen udlægger en ny overordnet vejforbindelse øst for udstykningen fra krydset Ringvejen/Vellingshøjvej til Skagensvej ved Primulavej. Havde den vej været anlagt, ville det være naturligt at gøre den til adgangsvej for den nye udstykning, skriver teknisk forvaltning i sagsfremstillingen. Men den er altså ikke anlagt, og den er heller ikke lige på trapperne. - Vi ved ikke, hvornår der bliver penge til den. Vejen indgår slet ikke i kommunens prioritering lige nu, fortæller Tonni Hansen fra teknisk forvaltning. Derfor er Liljevej udpeget som adgangsvej, selv om den ifølge beboere i området ikke er egnet til mere trafik. - Når vi har gæster, der holder langs vejen, oplever vi jævnligt, at en fragtmand kommer ind og beder om at få bilerne flyttet, så han kan komme forbi. Liljevej er meget smal, protesterer Peter Hyttel.

Forsiden


Breaking
Officielt: AaB har fundet den nye cheftræner
Luk