Mariager

Lille by går til valg om sin fremtid i aften

HAVNDAL:I aften træffer borgerne i Havndal en historisk beslutning. Skal de løsrive sig fra Mariager Kommune, eller følge deres gamle partner ind i den nye fjordkommune. Der blev lagt op til folkeafstemningen ved et velbesøgt borgermøde på Havndal Skole. De vigtigste emner i debatten var, hvor Havndal får størst indflydelse, mod nord eller mod syd, og bekymringen for, om borgerne fortsat kan bruge Randers Centralsygehus, som de er knyttet til.