Lille floorballbane giver flere fordele

Frederikshavn 4. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: De øvrige floorballklubber i elitedivisionen for kvinder og mænd skal måske forberede sig på at spille på en lille bane, inden de skal afvikle deres turneringskampe mod Outlaws i FFK Centret i Frederikshavn. Klubben har netop besluttet at gøre banen til den mindst mulige i forhold til de internationale bestemmelser som dikterer minimumsmål på 18 gange 36 meter. Årsagen til, at Outlaws har valgt at korte banen med flere meter på langs og tværs, skal ses i lyset af de dårlige tilskuerfaciliteter som hallen nu kan tilbyde. - På den måde kan vi få gjort hallen meget mere publikumsvenlig med sidde- og ståpladser, og alt i alt regner jeg med, at vi med ændringerne kan have omkring 350 tilskuere når vi spiller vore hjemmekampe, siger pr-ansvarlig Lars Bach. Det er heller ikke udelukket at Outlaws kan få endnu en gevinst ved at give banen et mindstemål, idét banen kræver helt andre kvalifikationer af spillerne under kampene, og derfor bør de andre klubber i elitedivisionen måske træne nogle timer på en mindre bane, inden de kommer på besøg i Frederikshavn. bob

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...