Ungdomsuddannelser

Lille land - stor verden

Vores åbne sydgrænse til Europa har optaget os den sidste tid. Konkret kan tyve og røvere fra EU køre frit hen over den.

Og mere abstrakt er den et tegn på globalisering og internationalt samarbejde. Alle vil gerne være fri for tyvepak, og nogle vil også gerne være fri for globaliseringen. Så er grænsen et problem, og vi gør den mere lukket med kontrol. Alt det fremmede var ligesom kommet for tæt på for nogle. Islændinge ligner på mange måder danskere i mentalitet og adfærd. Alligevel har de et andet forhold til deres grænse. Det hænger sammen med at de er langt, langt væk fra alting. Ingen østeuropæiske banditter kører over deres grænse i stjålne biler fyldt med tyvekoster. Afstanden til alting har fået islændingene til at vælge en anden strategi over for globalisering og internationalisering end vores. De er bange for at blive isoleret. De mener nemlig at hvis et mikroland som Island bliver en isoleret ø i Atlanterhavet, ender de i kedsomhedens og fattigdommens store gabende hul. Det har de tilmed gjort praktiske erfaringer med i deres egen historie. I 1900 var Island Europas fattigste nation, isoleret og dårligt behandlet af Danmark! Moderne transportmidler har givet Island nye muligheder. De har fået landet til at slække på intern kontrol og åbne sig aktivt mod omverdenen. De bruger ikke en masse tid på et fælles nationalt eksamensvæsen sådan som vi gør. Unge på Island tilskyndes derimod til at rejse ud efter deres ungdomsuddannelse. Når de kommer hjem, tager de bogligt dygtige, det er procentvis flere end i Danmark, den første del af deres universitetsuddannelse hjemme, på islandsk. Anden del af universitetsuddannelsen tager de enten i udlandet eller hjemme. Hvis de gør det hjemme, er undervisningen på engelsk - vi husker nok at et parti i Danmark ville forbyde undervisning på engelsk på danske universiteter. Sådan er det altså ikke på Island, og fordi der undervises på engelsk, har Island let ved at tiltrække udenlandske forskere. Og de er velkomne på Island! Ikke bare englændere og amerikanere, også en ret stor gruppe af polakker, der af en eller den grund har søgt til Island. Resultatet er at rigtig mange islændinge har læst i udlandet, at der er mange forskere på Island, at Islands erhvervsliv er internationalt orienteret, og at mødet med udlandet er konstant eksamen af islændingene - i den virkelige verden - så de mærker om de i praksis er dygtige nok til at begå sig i verden og sikre deres ø-mikrosamfunds overlevelse. Den store økonomiske nedtur for nogle år siden har ikke ændret ved det selvom den har stresset Islands forhold til omverdenen. De ved nemlig godt at lidt økonomisk bølgegang og søsyge ikke får globaliseringen til bare at forsvinde. Grænsebomme ved vores grænse til Tyskland får heller ikke globaliseringen til at forsvinde. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF (www.nghf.dk) email: s@hindsholm.dk