EMNER

Lille Lars - hvad nu?

Modsat sin forgænger drømmer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) næppe om en international post, når han engang skal forlade dansk politik.

Han har i hvert fald en tilsyneladende veludviklet tæft for at gøre de forkerte ting på de rigtige tidspunkter og så spektakulært, at det åbenbart provokerer den internationale diplomatiske kodeks. Først var der håndteringen af COP15. Nu er så - oven i mange hjemlige sager - kommet tvisten om Løkkes afbud til et møde med 80 diplomater i København. Mødet skulle handle om Danmarks syn på klimaforhandlingerne efter "Flopenhagen", men Løkke bad i stedet udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) om at læse sin tale op. Helt usædvanligt kritiserede nogle diplomater offentligt Løkke Rasmussen, men Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne freder ham dog, fordi de mener, at en statsminister også har ret til at melde fra af private årsager. Ifølge Berlingske Tidende var forklaringen, at Løkkes datter havde forstuvet en fod, så regeringschefen tog altså barnets første sygedag. Og hvorfor skulle en statsminister, der tilfældigvis er et menneske ligesom alle andre, ikke kunne gøre det, som tusinder af danske forældre gør hver dag? Det burde ikke forarge - men det gør det åbenbart i det internationale politiske macho-spil, hvor enhver mulig svækkelse bliver udnyttet til sidste dråbe. Og alligevel bliver det også på den hjemlige politiske front til endnu en brik i puslespillet om en "uklar" regeringsleder. Senest illustreret af, at det er miljøminister Troels Lund Poulsen (V) - som hidtil har lignet en politisk letvæger - og ikke f.eks. næstformanden, skatteminister Kristian Jensen (V), der skal konkretisere chefens "danske drøm". Lund Poulsen kan naturligvis have skjulte talenter, men valget af ham får det ikke til at se ud, som om Løkke har de helt store ambitioner om noget visionært. Sådan som oppositionen nu har bidt sig fast i meningsmålingerne, mangler Løkke en vindersag, som kan vise, at der er politiske kalorier i ham. Lille Lars fra Græsted - hvad nu?