Lille mand - stor respekt

Sjurdur Berg fra Hirtshals fik det sorte bælte i taekwondo inden han fyldte 15 år

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Store konsevenser af harmonisering af tilskudene til kultur- og fritid. Hjørring mister næsten én million kroner næste år. Arkivfoto

HJØRRING:Omklædningsrummet i drengenes gymnastiksal på Holmegaardskolen i Hjørring ligner noget fra en Nils Malmros-film. Loftet hænger meterhøjt over hovedet, bænkene er slidte, gulvet er koldt, og pudset på væggene er begyndt at falde ned i store stykker. Inde i den rektangulære gymnastiksal er lugten nøjagtigt, som jeg husker den fra min egen skoletid. Svedig, fugtig, og tæt. Måske er der bare ikke blevet luftet ud, siden alle vi voksne selv løb rundt derinde i bare tæer med blåfrosne ben og spillede stikbold. Selv om Danmark tilhører verdenseliten i nationaløkonomi, så er det åbenbart de vilkår, nutidens børn og unge - dem vi bygger vores fremtid på - må leve med. Så må vi bare håbe, at de samme børn og unge lever efter devisen ”forgive and forget”, før de begynder at bygge plejehjem til os, når de kommer til magten. Det er her i disse ydmyge lokaler på skolen i Hjørring, at Hjørring Taekwondo Klub holder til. En af bare tre taekwondoklubber i Nordjylland. Og det er her, jeg første gang møder 15-årige Sjurdur Berg fra Hirtshals. Hans fornavn er ualmindeligt i Danmark. Ikke på Færøerne, hvor han stammer fra - men hvor han ikke har boet, siden han var tre år. Skarpe kommandoer Lige nu er det en flok helt unge kæmpere, der er på gulvet for at blive trænet. Klubbens formand og blæksprutte, Kent Sørensen, udstøder små, skarpe kommandoer på koreansk. I respekt for det land, kampsporten stammer fra. Eleverne forsøger - i respekt for deres instruktør - efter bedste evne at gøre, hvad der bliver sagt. Og Sjurdur Berg lister rundt og hjælper stille og roligt de urutinerede kæmpere med at få slagene, sparkene og blokeringerne på plads. Selv om han fysisk ikke syner af så meget, så er det helt åbenbart, at han nyder stor respekt blandt alle i salen. Respekten har han bundet i et bælte om livet. Med masser af koreanske skrifttegn, som ikke alle forstår. Men farven på bæltet fortæller også alt. Det sorte bælte aftvinger automatisk respekt. Kun tre af klubbens 35 medlemmer har ret til at bære det. For Sjurdur Bergs vedkommende skete det 17. juni i år efter en succesfuld graduering på Nørrebro. - Mit mål er det sorte bælte med 3. dan, men det skal man være 18 år for at få. 2. dan kan jeg få, når jeg fylder 16, så det bliver nok en gang næste vinter, fortæller den unge mand, som først begyndte at dyrke sporten, da han var ti år gammel. Og kun fordi en kammerat også ville dyrke sporten, fik Sjurdur Berg lov til at komme med, så drengenes forældre kunne skiftes til at køre turne fra Hirtshals til skolen i Hjørring. Yngste sort-bælte Siden holdt kammeraten op. Men så viste Sjurdur noget af det stof, han er gjort af - og som har gjort ham til Nordjyllands yngste sortbælte i taekwondo. - Han er jo stædig, konstaterer klubformand Kent Sørensen - selv indehaver af det sorte bælte med 2. dan. - Da kammeraten stoppede, var vi sikre på, at så stoppede Sjurdur også. Men han fandt selv ud af at tage toget til Hjørring, og så kørte han ellers på rulleskøjter eller løbehjul fra banegården og op til skolen, hvor vi træner. Når han viser så meget vilje til at være med, så gider man jo også godt undervise ham, konstaterer klubformanden. Taekwondo er en sport, hvor man både lærer forsvar og angreb. Det ser voldsomt ud, når to kæmpere går i infight, men Sjurdur Berg har aldrig rigtigt mærket frygten på sin krop. - Jeg er vant til at få tæsk, for jeg har altid trænet med nogen i tungere vægtklasser. Når man har det svært fra start, så har man også en bedre chance for at blive god, lyder hans egen filosofi. Hjemme i Hirtshals deler hans sorte bælte vandene blandt kammeraterne i skolegården. - Nogle synes, det er flot, at jeg har fået det. Andre siger, at det jo ikke er noget værd, fordi jeg ikke bruger det, jeg har lært, alligevel, men det giver mig selvtillid, og jeg pylrer i hvert fald ikke, når vi skal lave arm- eller mavebøjninger i idrætstimerne, griner Sjurdur Berg. Kammeratskabet Når han skal forklare, hvad det bedste ved at gå til taekwondo er, så er det imidlertid ikke evnen til at slå, sparke og blokere, som den spinkle, 15-årige knægt hæfter sig ved. Det er sammenholdet og kammeratskabet i klubben. - Det sker da, at jeg ikke har lyst til at tage til træning. Men jeg gør det alligevel. Og når jeg så alligevel har været til træning, så har jeg det helt vildt godt. Jeg bliver bare så glad, fastslår Sjurdur Berg.