Lille pige fløjet på hospitalet efter motorvejsuheld

Mand fik ildebefindende, gik i stå og blev påkørt af bil på motorvej i Østjylland.

politi Foto: Free/Colourbox

politi Foto: Free/Colourbox

Flere personer er kommet til skade i et uheld på Østjyske Motorvej, hvor to biler tirsdag aften er kørt sammen ved Hedensted.

Blandt andet er en fireårig pige blevet fløjet til behandling på hospitalet i Aarhus, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Andre involverede er blevet fragtet til Horsens Sygehus. Det står ikke umiddelbart klart, hvor slemt personerne er kommet til skade.

- Alt tyder på, at det er et ældre ægtepar, der er kommet kørende, og manden har fået et ildebefindende, hvorefter bilen går i stå på motorvejen. Så kommer en bil bagfra og påkører den. Vi ved, at der er flere tilskadekomne, siger Hans Hoffensetz.

I bilen, der kører op i den stillestående bil, har der været to voksne og mindst et barn - muligvis to. Det er herfra, den fireårige pige er blevet fløjet med helikopter til Aarhus.

Uheldet skete i nordgående retning på Østjyske Motorvej lige syd for afkørslen til Hedensted ved 23.30-tiden.

Der har været både helt og delvist spærret på det stykke af motorvejen.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, at der vil være spærret indtil midt på natten.

Politiets bilinspektører er på stedet for at undersøge omstændighederne nærmere.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst