Cuba

Lillebror: Fidel erpå benene igen

Cubas snart 80-årige præsident fotograferet 15. september i hovedstaden Havana.Foto: Grandma / Scanpix

Cubas snart 80-årige præsident fotograferet 15. september i hovedstaden Havana.Foto: Grandma / Scanpix

HAVANA:Cubas sygemeldte præsident, Fidel Castro, er på benene igen, oplyser broderen Raul. - Han er i stadig bedring og spadserer mere for hver dag, der går, siger Raul Castro til det cubanske kommunistpartis avis, Granma. – I må ikke tro, at “el comandante” er sengeliggende. Han har en telefon ved siden af sengen og den benytter han stadig flittigere, fortæller han. Fidel Castro er 80 år og har ledet Cuba i snart 48 af dem. Sidst i juli gennemgik han en operation på grund af blødninger i maveregionen, og udpegede da sin fem år yngre bror Raul som midlertidig stedfortræder. Flere udenlandske statsledere har besøgt Castro på sygehuset, og senest fredag aflagde FN’s generalsekretær, Kofi Annan, et sygebesøg. Cubanske talsmænd har flere gange påpeget, at den mangeårige præsident er på bedringens vej, omend godt 18 kilo lettere end inden han blev opereret. /ritzau/NTB