Lillepigestemmen slog til

Sangerinden Lisa Ekdahl har revitaliseret sit repertoire med en elegant sammenspillet trio. Der var bestemt grund til at folde svanevingearmene ud. Foto: Michael Bygballe
Musik 1. november 2011 05:00

Sangerinden Lisa Ekdahl er en ganske særegen, svensk sangfugl, helt sin egen, og så alligevel i den store tradition efter visefortolkere som Bellman, Evert Taube og Cornelis Vreeswijk. En spinkel, lys stemme, der samtidig kan overraske med sine glidende poetiske knæk og med et ubesværet foredrag tilsat et ordenligt skud jazz og bossa. Hun bragede igennem i 1994 med soloalbummet "Lisa Ekdahl", efter først at være blevet kasseret som korsanger til en anden kunstner album, men allerede som 19-årig havde hun sunget stilsikker jazz med pianisten Peter Nordahls trio, og franskmændene faldt pladask for hende, da hun senere spillede med ham på jazzklub i Saint Germain-distriktet i Paris. 40 år er den lille Ekdahl gået hen og blevet, men det er ikke lige til at se, som hun indtager Europahallens scene med sommerlig stråhat, hvid natskjortekjole med mamelukker under og godt med hektisk rouge på kinderne. Bag sig har hun en tæt sammenspillet trio, Mathias Blomdahl, guitar, mandolin, vokal og percussion, Josef Zackrisson, bas, vokal, percussion og Tomas Hallonsten, klaver, trompet, hammond, percussion. Første sæt åbner med "Daybreak", uendelig elegant håndspillet, jazzet guitar, perlende klaver og en bassist, der holder rytmens fedme uden at skeje ud. Det er en nydelse at opleve det afdæmpede, nogle gange næste tyste akkompagnement, eksperimenterende, men hele tiden med fokus på at forløse melodiernes potentiale. I "Slow Knowing Smile" brillerer Ekdahl med følsom mundfløjten ved siden af beatet, og som koncerten skrider frem, opdager du, at Lisa nærmest har genopfundet og revitaliseret sit repertoire med denne trio-konstellation. Lillepigekostumet bakker stemmens spinkle poesi op, og samtidig lader den gravide topmave under den hvide kjole ikke nogen i tvivl om, at vi har at gøre med en både erfaren og sensuel sangfugl. Der bliver også gjort plads til, at bandet uden Ekdahl kaster sig ud i "Falling in Love Again" med trestemmig vokal og halvakustisk Gibson. Publikum er måske en smule afventende, men da der bliver taget hul på det svenske repertoire med numre som "Vraket" og "I tveksamhetens tid" samt ikke mindst "Benen i kors", med den sødmefyldte, drilske erklæring om, at hun så sandelig ikke er ude på at forstyrre den attråede. Bare hun kan få lov at sidde ved siden af. "Jag vill inte stressa dig/och jag vill inte pressa dig/men jag vill säga högt och klart/vad jag finner underbart", lyder nogle af verselinjer, og det kan enhver, der har været forelsket, da forstå. Og Ekdahl og band indkasserer velfortjent første sæts største bifald, inden der blev rundet af med et par jazzstandards bl.a. "I Get A Kick Out Of You" med både kazoo og dæmpet trompet. Andet sæt åbnede igen i det svenske med Blomdahl på mandolin i "Tar vara på vattnet" og "Öppna upp dit fönster", og igen og igen blev du overvældet af dette rigt detaljerede og nænsomt enkle akkompagnement. Håndtromme, hi-hat, akustiske guitarer, et fed hammond i kirkeorgelhumør, hele tiden lå bandet lydhørt og opmærksomt bag sangerinde, der til gengæld kvitterede med udbredte svanevingearme og små smil, når tingene sprødt lykkedes omkring hende. Som i den frydefulde "Fly Vilda Fågel" med la-la-la-kor og tambourin. Og igen blev der plads til et instrumentalnummer, Ellington-klassikeren "Caravan", inden Lisa selv satte ind med en rablende hurtig "My Heart Belongs To Daddy", genialt til lillepigekostumet, lynhurtigt swingende, og holdt sammen af håndtrommens organiske skindrytme og forvrænget trompet. Et stjerneøjeblik. Igen rundede vi af med kendte jazzstandards bl.a. " Now Or Never", og Lisa blev klappet ind til første ekstranummer "Come Rain Or Come Shine" med doo woop-kor, inden vi rundede af med Ekdahl-klassikeren "Vem Vet". "Vi kunde lika gärna/aldrig nånsin mötts/eller var vårt möte/redan bestämt långt innan vi fötts/vem vet, inte du/vem vet. inte jag. Nej, den kærlighed er ikke altid nem at få hold på, men det var herligt at opleve en Ekdahl, der har fået styr på sit repertoire og forstår at mikse sin ungpigepoesi med jazzstandards, så det giver mening. Og det med et band, der dynamisk svingede fra det helt tyste og intime, for så ved hjælp af enkle virkemidler, unisone kor og percussion, at kunne få det til at eksplodere i overgiven, stilfuld sejrssikkerhed. En overordentlig tilfredsstillende oplevelse, selv om to sæt med en samlet spilletid på fem kvarter var lige i underkanten Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Lisa Ekdahl m.trio. Europahallen, Aalborg, søndag aften. Sætliste Første sæt: Daybreak Give Me That Slow Knowing Smile Don't Stop, Falling In Love Again Vraket, I Tveksamhetens Tid Benen I Kors, ince You've Been Gone I Get A Kick Out Of You. Andet sæt: Jag Tar Vara På Vattnet Öppna Upp Dit Fönster Jag Skrek, Flyg Vilda Fågel Caravan My Heart Belongs To Daddy Now or Never Love For Sale Ekstranumre: Come Rain Or Come Shine, Vem Vet Med forbehold for fejllytninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...