Lilleput-piger fra Aars skrev historie

Landspokalvinderne - bagest fra venstre er det træner Anne Kristiansen, Dea Poulsen, Camilla Bjørn, Kristinna Pedersen, Nanna Hansen, Simone Rokkedahl, Caroline Bundgård, Betina Christensen og træner Torben Johansen. Forrest ses fra venstre Marie Wiborg, Pernille Kristiansen, Sanne Jensen, Line Lysdahl, Carina Olesen, Sarah Albus, Caroline Rask. Liggende Mette Jensen. Holdleder Allan Rokkedahl var ikke til stedet ved fotograferingen.
Fodbold 6. september 2006 06:00

AARS: Aars IKs lilleputpiger i fodbold har skrevet historie. Det skete da holdet vandt pokalfinalen over Grindsted GIF 5-4 og pigerne blev dermed det første hold i klubben, som er gået hele vejen i en pokalturnering. Første halvleg var meget jævnbyrdig med chancer til begge hold. I 2. halvleg kom Aars foran på et hjørnespark lagt ind til forreste målstolpe af Caroline Rask. Herefter overtog Grindsted en del af spillet og fik udlignet fem minutter før tid. I den forlængede spilletid på på to gange 10 minutter scorede ingen af holdene, og så skulle der skydes straffespark. Her scorede Aars fire gange og Grindsted kun to gange. Aars har på vejen til finalen vundet 2–1 over Fortuna Hjørring, 6-0 over Skibsby-Højene, 2-1 over Grenå og 8-0 i semifinalen over Kjellerup. Både Grindsted og Aars havde mange forældre og andre interesserede med til finalekampen Kjellerup. Lilleputpigerne vandt deres pulje i foråret og spiller derfor i lilleput 1-rækken her i efteråret, hvor holdet har vundet de to første kampe med henholdsvis 6-0 over Skibsby-Højene og 3-1 over Brønderslev.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...